Hret og snjar gst

gst 1943 var heild afar kaldur, s 9. kaldasti landinu eftir 1870. Eftir nr ltlausa norantt geri hgviri sustu daga mnaarins me miklum kuldum. Frosti fr -5,5 stig . 28. Grmsstum Fjllum og . 31. Npsdalstungu Mifiri. Litlar upplsingar er a hafa um daglegan gang hitans ennan mnu nema Reykjavk, Stykkishlmi, Hallormssta, Teigarhorni og Kirkjubjarklaustri. sast talda stanum, einhverjum eim sumarhljasta landinu, var mealhiti allra sustu fimm daganna undir sex stigum, en mealhiti kaldasta dagsins, . 29. var 4,8 stig sem er minnsti mealhiti gstdags Kirkjubjarklaustri allt fr 1932. Hallormssta var mealhiti allra essara daga undir fimm stigum og kaldasti dagurinn, s 27., var 2,8 stig og er hann kaldasti dagurinn gst sem ar mldist runum 1937-1990. Talsvert mildara var Reykjavk essa daga en . 30. var mealhitinn 6,4 stig sem er reyndar me kaldara mti.

Eftir eim ggnum sem g hef agang a held g a etta kuldakast s a mesta sem komi hefur nokkra daga r gst a.m.k. sustu 70 r ea svo samt kuldakastinu gst 1956.

a r var h vestan vi land . 25. sem okaist svo austur bginn. Jafnframt hafi lg gengi austur fyrir sunnan land og for til Englands og Skandinavu.Hin frist nstu daga mjg aukana og var yfir Grnlandi og langt suur haf. Saman drgu essi verakerfi mjg kalt loft yfir landi en a var urrt og egar mestu kuldarnir voru var lttskja va. Dltilrkoma var um land allt . 25. en daginn eftir var aeins ltils httar rkoma um noran-og austanvert landi en mjg va slskin. Mealhitinn . 26. var aeins 4-7 stig vast hvar og er dagurinn me allra kldustu gstdgum. Reykjavk var ennan dag nst minnst mealhiti gstdegi san a.m.k. 1936, 5,3 stig. a var miki slskin, 14 klst, en hitinn fr ekki hrra en 9,2 stig. Klukkan 24 var hann fallinn niur 2,2. stig og 0,6 kl. 3 um nttina en 0,3 stig kl. 6. Bjart var og vindur hgur. Klukkan nu a morgni . 27. sndi lgmarkshitamlir -0,2 stig og er etta eina skipti sem vita er til a frost hafi gert Reykjavk gst san mlingar hfust. Veurstin var Reykjavkurflugvelli. Barkrstum Mifiri mldist frosti -6,1 stig og er a minnsti hiti sem mldur hefur veri landinu gst bygg. Mrudal Fjllum var frosti -6,0 stig, -5,5 Grmsstum, sem er met ar fr 1907, og -4,5 stig Reykjahl viMvatn og ingvllum var frosti -3,7 stig. Vsir hafi a 29. gst eftir skgarverinum Vaglaskgi a afarantt . 28. hefi frosti ar fari niur sj og hlft stig. arna hafi ekki veri veurst fyrr en nokkrum rum sar er essi tala hreint ekki trleg eim sta vi essar astur.Tveimur dgum ur hafi blai skrt fr v a fjallahringurinn vi Eyjafjr vri alhvtur. heild var essi mnuurmjg kaldur og urr alveg eins og gst 1943.

Miki kuldakast kom ri 1974. S dagur sem lgstan hefur mealhitann Reykjavk gst a.m.k. fr og me 1936 var s. 27., 5,1 stig. Noranstorm hafi gert . 25. me snjkomu ea slyddu sums staar og miklu vatnsveri norur og austurlandi en san lgi. ann 27. var slarlti borginni, nturhitinn hafi fariniur 1,0 stig en mestur var hitinn sdegis 7,4 stig. Alla dagana 24.-27. komst hmarkshitinn aldrei 10 stig Reykjavk og ni reyndar ekki 8 stigum nema sasta daginn. Akureyri var s 26. kaldasti gstdagurinn ar fr 1949, 3,5 stig.

Kuldakstin 1943, 1956, 1974, og reyndar lka a sem kom sustu dagana gst 1965, sem var talsvert mildara en essi fyrr tldu, stu nokkra daga, en til eru dagar jafnvel enn kaldari en eir sem komu essum kstum en eir hafa veristakir, a er a segjaekki me srlega kldum dgum undan sr og eftir mia vi a sem kaldast getur ori gst. Nefna m dag sem kom tiltlulega snemma mnuinum, . 21. ri 1964. Kom miki noranskot me snjkomu fyrir noran. Daginn eftir fll snjfl Siglufjararskari og vara veginum riggja mannha djpt. Mesta snjdpt veurst mldist 7 cm . 21. Hlum Hjaltadal. hdegi ennan dag var mealhiti eirra stva sem hgt er a sj kortum Veurstofunnar vefsu hennar um fjgur stigsem g held a sa lgsta sem hgt er a finna eim kortum nokkurn dag gst fr 1949.

Annar mjg kaldur dagur var s 27. 1982.Nstu ntt mldist frosti Staarhli Aaldal -5,6 stig og mun a vera rija mesta frost sem mlst hefur bygg slandi gstmnui.

Mealtal lgsta hita landinu gst fr 1949 er -2,6 stig. Sjaldan er geti um alveg frostlausa gstmnui fr 1880 en rin 1880, 1884, 1914, 1933, 1934, 1935, 1936, 1947, 1949 og 1950. Hsta gildi er 2,9 stig ri 1949. Ekki er kannski alveg a marka etta frostleysi vegna ess a seinni rum eru veurstvar miklu fleiri en fram a miri tuttugustu ld og lkurnar a frost mlist v meiri en fyrr ldinni.

Mesta frost gst slandi llu hefur mlst -7,5 stig Sandbum Sprengisandi . 27. ri 1974 og Hveravllum 1971 mldust -6,3 stig . 28. Daginn ur var slarhringsmealtali ar -1,4 stig, a lgsta sem ar var mlt gst 1965-2003. En etta eru byggar hlendisstvar og s fyrrnefndastarfai aeins f r.

a snir kannski best hve 19. ldin og fyrstu r eirrar 20. voru kld a eim tveimur stum sem lgmarksmlingar eru tilfr eim tma suurlandsundirlendi, Hreppunum og Eyrarbakka, mldist meira frost essum tma gst en bi 1943 og 1956, -4,2 stig fyrrnefnda stanum 1885 og -3,4 eim sari 1903. Og meti Vestmannaeyjum (kaupstanum) er fr 1889, -0,3 stig. Teigarhorni mldust -2,9 stig ri 1887, en -4,6 Raufarhfn og -3,8 Skeggjastum vi Bakkafla Sasta daginn gstri 1864 kom meti Stykkishlmi, -2,3 stig. Hins vegar er kuldameti Akureyri (fr 1882) gst fr v 1956, -2,6 stig, . 28.

ri 1891 kom miki kuldakast lok mnaarins. fll hitinn Reykjavk 0,0 stig . 29. en -5,9 Mruvllum Hrgrdal sem er nst mesta frost sem vita er um bygg landinu gst. Raufarhfn mldust -3,4 stig sem er mesta frost ar gst. Reykjavk var hmarkshitinn . 27. aeins 4,7 stig og veit g ekki um lgri hmarkshita ar gstdegi, en lgmarki um nttina var 2,2 stig.

Lgsta landshmark gstdegi fr og me 1949 er . 30. 1983, 10,6 stig Kollaleiru Reyarfiri.Jafnvel enn kuldalegri eru 11,6 stigin Hlum Hjaltadal svo snemma sem . 12. ri 1970. var lg rtt fyrir sunnan land og rigning mjg va. ri 1974 kuldakastinu . 25. mldust11,0 stig Seyisfiriog 11,9 Vatnsskarshlum kuldakastinu . 28. ri 1965. Sastnefnda daginn var lg uppi landsteinum vi austurland me hryssingslgri norantt.

Snjr gst

Snjlagsprsenta allra veurstva 1924-2003 er talin 0 gst. a ir ekki, fremur en jl, a ekki geti ori alhvt jr stku sinnum einstaka sta.Reyndar festir sjaldnar snj gst en jlsamkvmt upplsingum r Verttunni fr 1924.

1912 byrjun mnaarins snjai sums staar fyrir noran og lka vesturlandi (Veur slandi 100 r).

1938Alhvtt einn dag Grmsstum Fjllum . 21. ogReykjahl vi Mvatn . 29.

1940 Alhvtt smu stum einn dag og var snjdptin2. cm . 26. Grmsstum.

1942 Grmsstum var alhvtt . 28.

1952 var tali alhvtt fjra daga Mrudal og tvo Grmsstum en ekki er geti um dagsetningar en etta mun hafa veri mjg seint mnuinum.

1955 Einn dagur Skriulandi Kolbeinsdal Skagafiri mnaarlok.

1962 Einn dagur Mrudal.

1963Einn dagur Grmsstum

1964 Grmsstum voru hvorki meira n minna en fimm dagar alhvtir en tveir Hlum Hjaltadal og einn Vglum Vaglaskgi og Reykjahl.

1965 kuldakastinu lok mnaarins voru fjrir dagar alhvtir Grmsstum, mest 5 cm . 27., tveir Hlum og einn Reykjahl og Barkarstum Mifiri.

1971 Mest snjdpt veurst gst er 10 cm var essum mnui og mldist a morgni . 26. og27. Grmsstum.Alhvtt var ar fimmdaga en rj Reykjahl, tvo Vglum,Hlum Hjaltadal og Br Jkuldal og einn Hveravllum.

1972 Svo snemma sem .5. var alhvtt Grmsstum vondukuldakasti.

1973 Br Jkuldal mldist snjdptin 4 cm . 18. Sama dag var alhvtt Grmsstum og hlendisstinni Nab.

1974 Grmsstum var alhvtt tvo daga og mest snjdpt 10 cm . 26. Einnig var hvt jr Mri Brardal. hlendisstinni Sandbum Sprengisandi var snjdptin 21 cm ennan dag!

1977 Sasta daginn var snjfl Mri.

1979 Grmsstum var fl . 30.

1983 Alhvtt Mrudal . 16.

1992 Mrudal var alhvtt 27. og 28. og nokkrum stvum var jr flekktt dagana 26.-30.

2005 Svartrkoti upp af Brardal var snjdptin 7 cmsasta daginn.

Fr fyrri t m finna essar upplsingar um snjalg gst riti orvaldar Thoroddsens rferi slandi sund r.

1700 Hinn 20. gst a linum degi kom sngglega ofsaveur me illskuhr, fjki og sjvargangi fyrir noran, braut mrg skip og uru nokkrir mannskaar.

1809 kom minnisst hr um mija hundadaga me frosti og fnnum, sem gjru mikinn skaa, einkum ingeyjarsslu; um sama leyti kom 4 daga norangarur Strandasslu me snj og frosti.

1818 Kafli af kldum noranstormum var um engjasltt, enda komu vanalegum tma hafk af si inn Hnafla 23. gst, og rak hann aftur burt 9. sept. Fr 27. gst og fram undir Mikaelsmessu linti sjaldan norangrum me ofsaverum og kafldum fjllum og snjkomu niur flarml.

1868 9.-12. gst geri hlaup syra og vestra Dala-og Hnappadalssslum, svo snjai ofan byg.

Hafs sem geti er um gst riti orvaldar:

1741 Rak hafsa fr norurlandi seint gst.

1796 L t allan gst fyrir noran og austan, kom fardgum.

1802 L hafs allt fram hfudag. Hafi umkringt landi fr Vestfjrum til Austfjara fr v janar.

1807 Vi norausturstrndina september og fr 2. gstaf Hnafla.

1811 s a flkjast vi land fram mijan gst.

1818 Hinn 23. gst rak mikinn is inn Hnafla og Skagafjr og daginn eftir kom hann a vestan lafsfjr og Eyjafjr. Rak loks fr landi 9. september.

1829 Allt sagt fullt af si fr Skaga til Grmseyjar 23. gst.

1837 s l vi Vatnsnes til 4. gst. s grennd vi Siglufjr fr a lna sundur snemma gst og hvarf seint mnuinum.

1887 L s vi Raufarhfn fram gst.

Hr fyrir nean m sj fullkomi rstikort af noranttinni gstlok 1943og kort hdegi yfir veri slandi og hloftkort fyrir 500 hPa og 850 hPa rstifletinum fyrir nokkra essa kldu daga.

Rslp19430827

1956-08-26_12

1956-08-27_12

Rrea00119560826

Rrea00219560827

1964-08-21_12

1974-08-27_12

Rrea00119740826

Rrea00219740827

1970-08-12_12

1983-08-30_12


 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband