Hljustu febrarmnuir

Mealhiti stvanna nu 1961-1900 var -0,2 stig. fylgiskjalinu m sj tlur fyrir hverja st.

1932 (4,4) etta er langhljasti febrar sem mlst hefur slandi, hlfu ru stigi hlrri en s sem nstur kemur sem var eigi a sur afar hlr. Mnuurinn var eiginlega miki undur. Hitinn var 5-6 stig yfir meallaginu 1961-1990. Vk Mrdal og Suureyri vi Sgandafjr var mealhitinn 5,9 stig, s mesti veurstvum febrar, en a er mealhiti sem myndi sma sr alveg skammlaust sem mahiti vast hvar landinu. Verttan lsir mnuinum essa lei: "Einmuna veurbla um allt land, snjlaust a kalla byg, jr va farin a grnka mnaarlokin, fnaur gekk sjlfala ea honum var lti gefi." Loftrstingur hafi aldrei mlst eins hr febrar san samfelldar mlingar honum hfust landinu upp r 1820. Hann var hstur a mealtali Vestmannaeyjum 1029,5 hPa en lgstur safiri 1023,3, hPa. Loftvgi fr mest 1047,3 hPa kl. 21 . 10. Teigarhorni og var a og er enn me hriloftvogsmlingum hr landi. Hgviri me vgu frosti var hinn 19. Nstu ntt mldist mesta frost mnaarins -9,5 stig Grmsstum Fjllum en Vestmannaeyjum var aldrei kaldara en -1,2 stig. Eftir etta var sliti blviri a sem eftir var mnaarins, oftast hg sunnan ea suvestantt og hlindi eins og vordegi. Hitinn fr 15 stig Fagradal Vopnafiri . 22. og 23. og 13,0 stig Hrauni Fljtum . 24. Reykjavk var enginn slarhringur undir frostmarki a mealtali en frost mldist rj daga. Hljast var ar 9,9 stig . 26. ann dag mldist slin tpar sex klukkustundir sem verur a teljast harla merkilegt og venjulegt vlkum hita um hvetur Reykjavk. Hmarkshiti var flesta daga 6-8 stig bnum og aldrei lgri en 2,5 stig.

1932-2-500-60-nh.gifSnjalg lktust v sem gerist mamnui fremur en febrar og er etta snjlttasti febrarmnuur sem mlst hefur fr 1924 egar snjlagsmlingar hfust. Snjlagsprsentan var 19% en meallagi 1924-2007 er 67%. Reykjavk var jr flekktt rj daga en var annars alau en etta var hlauprsmnuur. Hins vegar var algjrlega snjlaust Hvanneyri,Papey, Teigarhorni, Hlum Hornafiri, Fagurhlsmri, Strhfa og Eyrarbakka. Jafnvel Grmsstum Fjllum var alau jr 20 daga og ar var mealhitinn 1,1 stig og er etta eini febrar sem ar hefur veri mldur ofan vi frostmarki fr v mlingar hfust ri 1907. rkoma var fremur ltil, srstaklega norausturlandi, rmlega helmingur af meallagi yfir allt landi. Bakkafiri fll rkoma einn dag, 2,0 mm. Mest rkoma var auvita suur og vesturlandi, 176,9 mm Vk Mrdal. Mnuurinn var venju fremur hgvirasamur, stormdagar fir og logn var oft. Sl var ltil suurlandi og er etta sjtti slarminnsti febrar Reykjavk. Akureyri var etta hins vegar fimmti slrkasti febrar fr 1927.Sunnan og suvestantt var rkjandi me miklum hlindum en anna slagi kom skammvinn vestantt egar lgir fru um Grnlandshaf norur fyrir landi.Mikil hloftah, hlr hll, varviloandiennan mnusuaustur af landinu og var loftrstignur hr stru svi umhverfis landi.Engu var lkara en hl kryppa sunnan a hrekti kalda lofti, sem venjulega rkir essum rstma, norur heimsenda. Og fengum vi einna hljasta lofti.Sst etta ljslega litkortinu.Hitt korti snir meallhita landinu.

Fyrstu vetrarlympuleikarnir fru fram Lake Placid.

feb-1932_1062972.gif

1965-2-500-60.png1965 (2,9) essi nst hljasti febrar varhlfu ru stigi kaldari en 1932.Mealloftvgi var svipa og 1932, mest 1029,3 hPa Kirkjubjarklaustri en minnst 1023,6 hPa Hornbjargsvita. Hst st loftvog 1046,8 hPa . 21. Vopnafiri. Miki hrstisvi var grennd vi Bretlandseyjar alveg fram a eim 20. og loftrstingur var einnig mikill landinu. veri vri milt geri tv strviri og uru miklar skemmdir va um land en mestar austurlandi.ann 8. var vestan strviri og snjkoma va um land og ofsaveur og strhr var . 12. norurlandi og daginn eftir mldist mesta frost mnaarins -19,5 stig ingvllum. Voru dagarnir 12.-13. eir einu sem voru verulega kaldir um land allt. Mestu hlindin voru dagana 15.-20. og fr hitinn 14,7 stig Seyisfiri . 17. Eftir ann 20. voru vg frost norur og austurlandi en fram milt annars staar. Snjlag landinu var 29%. Alautt var Vestmannaeyjum og nokkrum rum stum suurlandi. Allva austfjrum, suur og vesturlandi var aldrei alhvt jr, ar me tali Reykjavk. Mjg slrkt var austan til landinu suvestanttinni. etta er slrkasti febrar Hlum Hornafiri fr 1958 117,1 klst og Hallormssta mean mlt var 1953-1989, 63 klst. a er ekki a undraa etta er urrasti febrar sem mlst hefur Fagurhlsmri fr 1922 og riji urrasti Kvskerjum fr 1962 (urrara var 1966 og 2010). Hloftah var oftbeint suur af landinu.

Vegna hinna eindregnu suvestanttar var nokkur hafs fyrir norurlandi og . 29. var sbreia llu hafinu fr Hnafla til Melrakkaslttu 8-12 mlna fjarlg fr Grmsey. essi mnuur m kalla sasta hlja mnuinn sem tilheyri hlindatmabilinu sem hfst runum upp r 1920, kannski nnar tilteki febrar 1921, ef mia er vi vetrarmnui. mars 1965 var mikill hafs og var a upphafi hafsrunum svoklluu sem stu til 1971 en framhaldandi kuldar, en me minni hafs, m segja a hafi haldist fram mijan nunda ratuginn og kannski lengur, fer eftir v hvernig meti er.

Enginn annar en Louis Armstrong kom til landsins . 8. en sngvarinn Nat King Cole d . 15.

1929-2-850.gif1929 (2,6) Veturinn 1928-1929 heild er s nst hljasti fr v mlingar hfust. Grmsstum var essi febrar hinn nst hljasti, -0,2 stig. Mr telst svo til a etta s riji til fjri rkomusamasti febrar landinu. Srstaklega var vott suausturlandi. Teigarhorni og Fagurhlsmri hefur aldrei mlst meiri rkoma febrar. Dagana 8.-10. var norantt og snjai fyrir noran og komst frosti -19,0 Grnavatni, sunnan vi Mvatn . 11. Annars var sunnan ea suaustantt rkjandi og komst hitinn Hraunum Fljtum 12,0 stig . 20. Sustu dagana voru heirkjur norurlandi. Sl var lka talsver Reykjavk en frostlaust rtt fyrir a og sdegishiti um fimm stig. Snjlag var 35% landinu. Hvergi var alautt allan mnuinn en alhvtir dagar aeins einn til fimm sunnanlands og vestan og alls staar frri en tu nema safiri. Enda var talin einmuna t um allt land, jr var va klakalaus og vottai sums staar fyrir grri. A essu sinni var oft miki hrstisvi yfir Norurlndum en lgir suvestur af Grnlandi me sunnantt og mikilli rkomu.Kalt var Evrpu. Korti er mealtalstaa 850 hPa fletinum.

ann 11. var Pfagarur sjlfsttt rki. ann 14. var dagur sem kallaur hefur veri St. Valentines Day Massacre.

2006 (2,5) a m teljast einkennilegt a noranttir voru venju fremur tar essum fjra hljasta febrar en sunnanttir voru einnig tar. Mnuurinn er s nst hljasti Hli og Fagurhlsmri, hlrri en bi 1965 og 1929. Snjlag var aeins um 23% og telst a nst minnsta febrar. venjulega snjltt var fyrir noran og voru alhvtir dagar aeins rr Akureyri en enginn Raufarhfn. Mrdal og grennd og Hala Suursveit var alautt allan mnuinn. Hljast mannari veurst var Skjaldingsstum Vopnafiri 14,6 stig . 21 en 16,2 stig sjlfvirku stinni Seyisfiri sama dag en mikil hlindi voru lka nsta dag. Kaldast var -23,7 stig Mrudal . 9. Daginn eftir geri aftakaveur Flateyri sem ollu miklu tjni og skriur fllu r Steinafjalli undir Eyjafjllum. All hvss suaustantt var ennan dag landinu me rigningu sunnanlands og vestan.

1964 (2,5) essi febrar var hluti af hljasta vetri sem komi hefur landinu. Tiltlulega hljast var Vestfjrum og Reykjavkursvinu. Fyrstu fimm dagana var norantt og mikill kuldi og fr frosti -21,6 stig . 5. Grmsstum. Yfir tuttugu stiga frost kom lka Borgarfiri. Fr og me eim 6. rktu hljar sunnanttir og ann 7. fr hitinn 15,1 stig Seyisfiri. essi skyndilega hlka olli miklum vatnavxtum vegna leysinga va um land. Sasta rijung mnaarins var hgvirasamt og fremur ltil rkoma. Snjlag var 29% eins og 1965 og hefur aeins tvisvar veri minna. Mestur var snjrinn fyrstu dagana en snjlti var eftir a. Ekki fr miki fyrir snjmokstri. rkoma var srlega ltil fyrir noran, til dmis aeins 2,8 mm Grmsstum. Suvestanstrengur var yfir landinu.

Btlarnir komu fyrst fram sjnvarpi Bandarkjunum . 9. en Cassus Clay var heimsmestari hnefaleikum . 24. og sama dag birtist fyrsta teikning Sigmunds Morgunblainu.

1956-2-thick-ev.png1956 (2,3) essi mnuur er alrmdur fyrirkulda meginlandi Evrpu. Sums staar er hann kaldasti mnuur sem mlst hefur, t.d. Marseilles vi Mijararhafsstrnd Frakklands en ar er hann eini mnuur rsins sem hefur mlst undir frostmarki. Mikill s var Eystrasalti sem torveldai siglingar. Mnuurinn byrjai hr me sunnan ofsaveri fyrstu tvo dagana sem ollu margvslegu tjni va; bryggjur skemmdust, brr tk af, staurar brotnuu, skriur fllu vegi, k fuku og fnaur frst. Veri gekk niur ann rija en fram voru hljar sunnanttir og komst hitinn 13,2 stig . 8 Hallormssta. Eftir . 9 var einmuna veurbla og vindur var yfirleitt fremur hgur. Upp r mijum mnui kom stutt en ekki hart kuldakast og fr frosti 18,9 stig . 17. Mrudal. Akureyri var mnuurinn hlrri en bi 1964 og 1929, sem s riji hljasti febrar. Snjlag var bsna miki mia vi hlindin, 51%.

Teiknimyndahetjan Denni dmalausi birtist fyrst dagblainu Tmanum . 15. en . 25. hlt Khrstsjov frga ru ar sem hann afhjpai glpi Stalns.

2003-2_1062349.jpg2003 (2,2) g tel etta rkomusamasta febrar landinu, rkoma meira en 200%mia vimeallagi 1931-2000. Hann er t af fyrir sig s nst rkomusamasti Teigarhorni og riji Vestmanaeyjum. rigningarblinu Vik Mrdal hefur aldrei mlst meiri rkoma febrar, 322,2 mm (engar mlingar 1929). Mest mnaarrkoma var 553,2 mm Kvskerjum, s nst mesta ar febrar, en minnst 15,9 mm Svartrkoti. Grmsey er etta nst hljasti febrar. Kalt var fyrstu fjra dagana, a geri noranbyl . 2. og afarantt . 5. fr frosti Mrudal 21,0 stig. San voru hlindi til mnaarloka. Hljast var mannari st Sauanesvita 14,1 stig . 18. sunnan ofsaveri austfjrum sem olli miklu tjni barhsum Seyisfiri en ar komst hitinn ennan dag 11,7 stig en vindhvia upp 52,9 m/s. Daginn ur fr hitinn sjlfvirku stinni Siglufiri 14,4 stig. Snjlag var 42%. Eyrarbakka vara alautt allan mnuinn. Korti snir rkomu prsentum fr meallaginu 1961-1990 og er r Verttunni.

1926 (2,2) Talin einmuna veurbla um allt land, bi til lands og sjvar en nokku stugra sari hlutann. Merkilegt nokk er etta hljasti febrar sem mlst hefur Teigarhorni, 0,1 stigi hlrri en sjlfur 1932, og ar mldist mesti hiti mnaarins, sem var reyndar aeins 9,0 stig, . 27. Hiti var afar jafn alla daga, engin strkostleg hlindi en heldur ekki kuldar a heiti geti. Frost var barafimm morgna Stykkishlmi og aldrei meira en tv stig en hiti lka aldrei meiri en fjgur stig. Lgmarkshiti Strhfa var aeins -0,7 stig, . 25. og er a hsti lgmarkshiti veurstvar febrar. Reykjavk mldist einnig hsti lgmarkshiti sem ar hefur mlst febrar, -2,2 stig . 26. og var vestantt. Frost mldist ar tu daga en voru afskaplegavg og slarhringsmealtal mun hafa veri eitthva kringum frostmark egar kaldast var. Glettilega slrkt var hfustanum mia vi a sem gerist hljum febrarmnuum. Snjlag var 26%. Alautt var meiri hluta mnaarins fr Papey suur og vestur um til Vestfjara. Seinni hluta mnaarins var oft alhvtt noranlands og stundum va annars staar. Alautt var alla daga Papey og alla daga nema tvo Teigarhorni, Hlum Hornafiri, Strhfa og Eyrarbakka. Reykjavk var hins vegar alhvtt 7 daga. Talsverur snjr var fyrir noran fyrst mnuinum, 75 cm Hsavk . 1. og 50 cm Grmsstum.Suaustantt var mjg algeng fyrri hluta mnaar vegna lga suur ea suvestur hafi en sar komu r stundum nr landinu ogollu tsynningi og jafnvel smvegis noraustantt af hljasta tagi upp r mijum mnui egar hvasst varen vast frostlaust. Alvru norankast kom hins vegaraldrei.tti a ekki sst tt v hvemildur mnuurinn var og hitinn jafn.

Skopblai Spegillinn hf gngu sna essum mnui.

1948 (2,1) etta var egar sldin var vaandi Hvalfiri. Tarfari var fremur stillt og umhleypingasamt. Fyrstu dagana var veur oftrysjtt, stormur . 1. og hlaust tjn af og rkomusamt, milt fyrst, en san kalt og . 8. fr frosti 16,6 stig i Reykjahl vi Mvatn. Frost voru aldrei mikil essum mnui. Eftir mijan mnu var h fyrir austan land og mikil hlindi, mest Fagradal 12,0 stig . 29. Um a leyti voru miklir vatnavextir Varm lfusi. Snjlag var a mesta essum tu hljustu mnuum, 58%. Grmsstum var alhvtt allan mnuinn en suur og vesturlandi voru um a bil helmingur daga alauur. rkoma var mikil suur og vesturlandi, mest 230,5 mm Kvgindisdal en ltil fyrir noran og austan. Eftir ennan febrar kom merkilegur mars, einn af eim rkomumestu en mldist lka mesti marshiti va um land og mikil fl voru lfus.

rni rarinsson prfastur, sem rbergur rarson skrifai um margrmaa visgu, lst ann fjra. Kvikmyndageramaurinn frgi Sergei Eisenstein d ann 11. en ann 13. var Sigurjn Sigursson lgreglustjri Reykjavk og tti eftir a vera a lengi. Kommnistar tku vldin Tkkslvaku . 24.

feb18-1959.jpg1959 (2,1) Eftir nst kaldasta janar fr 1918 kom essi rkomusami og afar illvirasami en hli febrar. Stykkishlmi var rkoma 219,5 mm, s nst mesta, en mest var 227,4 mm ri 1930. Teigarhorni er etta riji rkomusamasti febrar. g tel etta nst rkomusamasta febrar yfir landi en rkomusamastur er ri 2003. Bi rkomumagn og rkomutni var mikil. Sums staar suur og suvesturlandi var rkoma alla daga. Slinni var ekki fyrir a fara og er etta t.d. slarminnsti febrar Akureyri. rumuveur voru venjulega t. Srlega miki rumuveur var a morgni ess 15. um vestan og sunnanvert landi og var vestan strviri og snjkoma um allt land. ennan dag og daginn ur var rafmagnslaust Reykjavk og var tali a eldingu hafi slegi lnuna fr Sogsvirkjun og valdi skammhlaupi. Minnisstastur er essi mnuur fyrir miklu mannskaa sj er uru. Togarinn Jl fr Hafnarfiri frst me allri hfn, 30 mnnum, Nfundnalandsmium . 8. ea 9. strviri og mikilli singu en nokkrir arir togarar nu til hafnar vi illan leik.Afarantt . 18. (sj korti),daginn eftir a Jl var opinberlega talinn af, frst vitaskipi Hermur me allri hfn, 12 manns, undan Hfnum Suurnesjum stormi og strsj og uru msar skemmdir mannvirkjum v veri. Um daginn (. 17.) hafi hitinn Seyisfiri komist 13,7 stig. Flesta daga mnuinum var hltt en stutt kuldakast kom kringum ann 20. og daginn eftir mldist frosti -22,0 stig Grmsstum. Snjlag var 54%. a var mun minna en venjulega norausturlandi en meira lagi suvesturlandi. Bi alauir og alhvtir dagar voru va fremur fir. Flekktt jr var einkenni mnaarins samt ilvirunum.Korti er r Verinu 1959.

ann annan var fyrsti togarinn landhelgisstrinu vi Breta tekinn og frur til hafnar. Daginn eftir frust Buddy Holly, Richie Valens og The Bib Bopper flugslysi og segja sumir a hafi loki fyrstu rokkbylgjunni.

1921 (2,1) etta er ellefti hljasti febrar. Hann er hr nefndur vegna ess a hann er rkomusamasti febrar sem mlst hefur Reykjavk, 242,3 mm. Mlanleg rkoma fll alla daga nema einn og nu daga yfir 10 mm. essi mnuur er jafnframt nst slarminnsti febrar bnum. Vestmannaeyjum var etta lka einhver hinn rkomusamasti febrar. Mikill suvestanstrengur var lofti.egar essi mnuur kom var hann berandi hljasti vetrarmnuur san 1875. fyrra hlindatmabilinu tuttugustu ld var veturinn skjtari til a hlna en arar rstir. Kannski m lta ennan mnu sem upphaf hlindatmabilsins mikla sem hlst fram hafsrin mars 1965.

Pll Bergrsson: Tvenns konar veurlag,Veri, 1, 1959.

Skringar.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Gunnar Th. Gunnarsson

Afar frlegt og skemmtileg. Vri betra a etta kmi smrri skmtum. Takk!

Gunnar Th. Gunnarsson, 21.2.2011 kl. 18:11

2 Smmynd: Sigurur r Gujnsson

g skrifa um tu r, bi hljasta og kaldasta. a arf sitt plss. Ekki betraa skipta hverjum flokkiupp margar frslur. Enginn arf a lesa etta allt einni lotu.Breytingar samt ekki tilokaar framhaldinu.

Sigurur r Gujnsson, 21.2.2011 kl. 18:43

3 Smmynd: Sigurur r Gujnsson

g alveg eins von a ekki nokkur maur nenni a lesa etta. Ef etta vri um icesave mundi gegna ru mli. kmu hr komment lngum bunum.

Sigurur r Gujnsson, 22.2.2011 kl. 13:17

4 Smmynd: gst H Bjarnason

Sigurur r. g las etta allt, g fri hratt yfir... Mjg frlegt.

gst H Bjarnason, 23.2.2011 kl. 10:40

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband