Hljustu janarmnuir

Innan sviga vi hvert r er mealhiti mnaarins fyrir allar nu stvarnar sem mia er vi. fylgiskjalinu m hins vegar a sj hita hverrar stvar um sig og auk ess rkomu og slskin. Sj skringar.

venjulega hlir hvetrarmnuir stafa vitaskuld oft af miklu astreymi af surnu loft. Oft eru hir yfir Norurlndum, Bretlandi ea Norur-Evrpu en lgirsuvestur og suur hafi.

Mealhiti stvanna nu var -0,8 stig rin 1961-1990.

1847 (3,8) Hljasti janar san mlingar hfust virist vera 1847. voru gerar mlingar Stykkishlmi, Akureyri og Reykjavk. Reykjavk og Stykkishlmi hefur san ekki komi jafn hlr janar en janar 1947 var svipaur Akureyri. Svo segir orvaldur Thoroddsen um essi hlindi riti snu rferi slandi sund r: "Framan af rinu voru frostleysur og blviri, svo sley og baldursbr voru sums staar syra komnar blm orra. Yfirleitt mundu menn eigi jafnga vetrarverttu.'' Alla morgna var frostlaust Stykkishlmi nema sustu tvo. nrsdag sveiflaist hitinn Reykjavk kringum frostmarki en san voru nr ltlaus hlindi ar til sustu dagana a klnai nokku og voru tveir sustu dagarnir Reykjavk eir einu sem hitinn fr ekki yfir frostmark. Mest frost mldist ar -5,0 stig . 31. Einna hljast var annarri vikunni og fr hitinn 8,8 stig bi . 8. og 10. rkoma var 162 mm og kemst auveldlega inn lista yfir tu rkomusmustu janarmnui sem einhverjarw tlur eru um Reykjavk.

1947 (3,4) Nst hljasti janar landinu kom nkvmlega hundra rum sar. Verttunni segir: "Tarfari var venju milt um allt land. Blm sprungu t sem vori vri og grnum lit sl tn. Umhleypingasamt og stormasamt var me kflum." Mealhitinn var mestur Vk Mrdal, 4,7 stig og er a mesti mealhiti veurst slandi janar. Kaldast var -0,5 stig Mrudal. Grmsstum var mealhitinn 0,2 stig og er etta eini janar sem ar hefur veri yfir frostmarki. etta er alls staar hljasti janar sem mlst hefur eftir 1847 nema Reykjavkursvinu og Reykjanesi, vesturlandi, Vestfjrum og inni i Skagafiri. berandi er hva hitinn var jafn um allt land. Sj kort. Lgmarkshiti mnaarins Reykjavik, -3,7 stig, hefur aldrei veri hrri janar en Vestmannaeyjum var aldrei kaldara en -1,3 stig. Kaldast landinu var -12,4 stig . 18. Skriulandi Kolbeinsdal Skagafiri kjlfar skammvinnrar noranttar, eirrar einu mnuinum. Mesti hiti mnaarins var furu lgur mia vi mealhitann, 11, 4 stig Kjrvogi Strndum sem er vgast sagt einkennilegur staur til a hrifsa til sn landshmark janar. etta var hinn 20. en sama dag mldust 10,5 stig Akureyri. A morgni hins 24. mldist hitinn 8,0 stig i Stykkishlmi sem er mesti morgunhitinn sem ar hefur mlst ann mnaardag. Alla dagana 19.-25 mldist tu stiga hiti ea meira einhvers staar landinu. Daganrnir 19.-21. mldust eir hljusteu Reykjavk a mealtali mnaardaga, 7,5; 8,4, og 7.7 stig og dagshitamet a mealhita var einnig .25, 8.0 stig. etta er einn snjlttasti janar sem komi hefur landinu san fari var a mla snjlag ri 1924. Snjhula bygg var aeins 37%en var a mealtali 67% 1924 til 2007. Ekki var etta hinn snjlttasti af llum janarmnuum. a var janar 1998, 30 %. Snjlttara var lka rin 2001 og 2002. Reykjavk var snjlagi 27% og alhvtt 6 daga en janar 1940 var alau jr allan mnuinn. Snjdpt borginni var mest 15 cm. . 7. og var a reyndar einhver mesta snjdpt sem mld var mnuinum en far stvar mldu snjdpt essum tma. Papey var alautt 30 daga en alhvtt einn en flestir voru alhvtir dagar 17 Bolungarvk en jafnvel norurlandi voru alhvtir dagar alls staar frri en 15 og innan vi tu annars staar.

Kort af mealhita mnuinum.

jan-1947.gif

rkoma var mikil, yfir 50 prsent meiri en mealrkoman 1931 til 2000. Reykjavk var etta riji rkomusamasti janar fr v mlingar hfust 1885 (eya 1908-1920) en tuttugasti Stykkishlmi fr 1857. Hamraendum Dlum var rkoman s mesta sem ar var mld janar 1937-1999, 164,5 mm, og einnig ingvllum 1935-1983, 256,0 mm Mest var rkoman 302,1 mm Ljsafossi en minnst 8,2 mm Siglunesi og er a fremur venjulegur staur til a hafa minnsta rkomu janar. rkoman var mest sunnan og vestanlands og suausturlandi en ltil um mibik norurlands og norausturlandi. Mest slarhringsrkoma mldist 107,5 mm Eyrarbakka sem er ar met fyrir janar.

Veurlag mnaarins einkenndist af rltum fyrirstuhum yfir Norurlndum ea Bretlandseyjumen lgir voru oft fyrir vestan og sunnan land en einstaka sinnum komu r nr. Surnt loft tti v greian agang a landinu og allt norur til Svalbara ar sem ekki hefur mlst hlrri janar.Mjg kalt var Norur- og Mi-Evrpu sem voru kuldamegin vi fyrirstuhirnar.Enn kaldara var ar febrar og mars. eirmnuir voru einnig mjg srstakir slandi ekki vru eir hlir en einkenndust af stillum ogvoru bi febrar og marseir slrkustu sem mlst hafa Reykajvk og febrar me mesta meallloftvgi sem mlst hefur honum.

Gumundur S. Gumundsson var riji jlaskkmtinu Hastings. Glpaforinginn alrmdi Al Capone d . 25.

1973 (2,7) Sunnanlands var umhleypingasamt og votvirasamt en alls staar var hltt. Ekki hefur komi hlrri janar Hveravllum san mlingar hfust ar 1965. Vestmannaeyjum var aldrei kaldara en -1,2 stig og er a hsti lgmarkshiti nokkurrar veurstvar janar slandi. Fyrstu tveir dagarnir voru fremur kaldir en san voru nr v ltlaus hlindi nstu rjr vikurnar en mest dagana 3.-12. egar hiti komst tu stig ea meira alla dagana einhvers staar landinu. S sjtti var a mealhita hljasti s dagur landinu fr a.m.k. 1949, 7,2. Aftur komu landsdagshitamet dagana 8.-10. 6,6;8,0 og 8,0. Aeins einn dagur llum janarmnuum fr 1949 hefur veri hlrri en sast tldu tveir dagarnir. a er 4. janar 2006 egar landsmealhitinn var 8,3. ann 9. var mealhiti slarhringsins Reykjavk 9,0 stig, s mesti fr og me a.m.k. 1936. Hljast var landinu 15,7 stig . 5. Dalatanga. Sama dag mldist slarhringsrkoman Reykhlum 45,2 mm og var aldrei meiri mean mlt var 1950-2000. Lambavatni Rauasandi sl mnaarrkoman hins vegar met fyrir mnuinn, 179,1 mm. Sustu vikuna klnai nokku, einkum noranlands, n ess a um nokkrar hrkur vri a ra. Mesta frost bygg mldist -14,5 stig . 27. Br Jkuldal. Snjlag var 41%. Srstaklega var snjltt austanveru landinu og alautt var alla daga Seyisfiri. etta var enda nst hljasti janar Grmsstum, Hallormssta, Teigarhorni og Hornafiri. Mnuurinn kemst annars fyrst og fremst spjld slandssgunnar fyrir a a afarantt hins 23. hfst eldgosi Heimaey. en daginn ur d Johnson, fyrrverandi forseti Bandarkjanna. Sunnantt var langtust en suaustantt var einnig algeng.Lgir voru Grnlandshafi en harsvi yfir A-Evrpu.

1987-500-nh_1057520.png1987 (2,6) essi mnuur er s hljasti sem mlst hefur Borgarfiri, vi norvestanveran Breiafjr, syst Vestfjrum og Nautabi Skagafiri. Fyrstu fimm dagana voru vg frost noranlands og . 5 fr frosti Mrudal -19,1 stig, en froslti ea frostlaust var annars staar en eftir etta rktu hlindi nema dag og dag fyrir noran og austan. Hljast var 13,9 stig Dalatanga . 23. S dagur er og me dagshitamet landinu fr 1949, 6,9 stig. Loftvgi var venjulega htt 13,1 hPa yfir meallaginu, en ekki alveg topp tu metaflokki en samt nrri v. rkoma var lka af skornum skammti, aeins um helmingur af mealrkomu landsvsu og nlgaist hvergi meallag nema Lambavatni Rauasandi. rkomanvar einstaklega ltil alveg fr safjarardjpi austur og suur um til Reyarfjarar. Blndusi var hn aeins 2,4 mm og aldrei veri jafn ltil janar. Snjlag landinu var 43%, tunda minnsta (2010 ekki tali me). ykktin yfir landinu var srlega mikil, um 533 dekametrar yfir Keflavk og nokkru meiri heldur en 1973.Um mintti afarantt . 18. ni vindur 11 vindstigum Reykjavik vestantt en slk ofsaveur eru n orin nsta ft borginni. En dagana 16.-18. gengu hvassviri yfir landi. brotnai elsta tr Reykjavkur Fgetagarinum. heild var mnuurinn samt ekki illvirasamur. Hloftah var rkjandi um Bretland og suur undan og teygi oft anga sna hinga til lands ea milli slands og Noregs.etta m sj kortinu sem stkkar vi smellingar. Hin hliin essu standi voru fdma kuldar Evrpu. a snjai jafnvel Majorku. Finnlandi var etta eirra 1918. Mealhitinn Helsinki var -17,9 stig ea 11,1 stig undir meallaginu 1931-1960. Kanada vorusvo enn arir fgar.ar var mealhiti allt upp 10 stig yfir meallagi.Sem sagt: Mjg afbrigilegur janar.

1987-jan.jpg

Korti er r yfirliti Die Witterung in Ubersee fyrir janar 1987.

1946 (2,6) Njrsdagurinn er s hljasti sem mlset hefur a mealhita Reykjavk,7.7 stig og einnig hmarkshitinn. 9.5 stig. Dgum saman rktu hvassar sulgar ttir essum mnui me mikilli rkomu, einkum suur og vesturlandi. etta er enda blautasti mnuurinn meal eirra tu hljustu. g tel hann reyndar vera sjunda rkomusamasta janar fr upphafi mlinga svo langt sem s samanburur nr t fr rfum stvum (sj skringar). rkomutni var lka mikil, va um ea yfir 25 dagar suur-og vesturlandi. A morgni . 14. mldist mesta slarhringsrkoma janar Reykjavk fr stofnun Veurstofunnar, 42,4 mm. Einnig var janarmet rafstinni vi Elliar (fr 1923) bi hva varar mnaarrkomu og slarhringsrkomu, 224,6 og 41,0 mm. Aldrei hefur falli eins mikil slarhringsrkoma Stykkishlmi, 68,0 mm sama dag og Reykjavkurmeti var sett. Vegna mikilla rigningafllu skriurbeggjavegna Hvalfjarar . 13. og var vegurinn fr nokkra daga. Sums staar fyrir noran og austan var etta nst hljasti janar sem mlingar n yfir, t.d. vi Mvatn og Dalatanga, austast landinu. Nrsdagur var einstaklega hlr, s hljasti sem komi hefur Reykjavk sgu mlinga, mealhitinn var 7.7 stig en hmarkshitinn fr i 9,5 stig en sums staar tu vesturlandi. Var h yfir sunnanverum Norurlndum en lgir bi vestan vi land og suur hafi sem beindu surnum loftstraumum yfir landi. ann 15, var einnig dagshitamet Reykjavk a meahita, 6.5 stig. Mestur hiti landinu mnuinum mldist hins vegar 11,5 stig . 16. Akureyri en mestur kuldi, -13,0 stig Npsdalstungu Mifiri . 7. Snjlag var 44%. Hvergi var alautt en hvtir dagar voru undir tu suaustur, suur og vesturlandi en 10-15 annars staar nema stku sta fyrir noran ar sem eir voru fleiri en tuttugu. Hir voru oft yfir N-Evrpu ennan mnu eins og janar ri eftir.

Fyrsta ing Sameinuu janna var haldi ann 10. og ryggisri hlt sinn fyrsta fund . 17.

1972 (2,6) Nrsdagurinn var s hljasti landsvsu sem mlst hefur fr og me 1949, 5,8 stig en mesti hiti landinu var 10.2 stig. Stormasamt var me kflum mnuinum, einkum vesturlandi og vi suurstrndina. etta er hljasti janar Stykkishlmi fr 1947, 0,1 hlrri en 1973.Hlindi mikil voru nr slitin fyrri hluta mnaarins.Sari hluta mnaarins var tin blandari og mldist stuttu og fremur vgu kuldakasti mesti kuldi mnaarins, -18,5 stig Hveravllum . 26. en daginn eftir mesta frost bygg -16,6 stig Br Jkuldal. Eftir kuldakasti hlnai n og . 29. mldist hitinn Seyisfiri 12,0 stig . 29.ann 19. gekk sjr land austfjrum og uru ar mestu fl san 1930. Strtjn var hafnarmannvirkjum og verksmijum. Snjlag var 41% eins og janar 1973. Og essir mnuir voru glettilega lkir a loftvgi, hitafari og rkomu, komandi hver eftir rum rtt eins og hinir hlju janarmnuir 1946 og 1947. H var rkjandi ennan mnu yfir Norur-Evrpu en lgirvoru suuastur af Grnlandi ea gengu austur fyrir sunnan land.Fyrir nean m sj gang hitans yfir Keflavk 500og 1500 metra h janar 1972 og 1973.

jan-72_1057554.jpg

jan-73.jpg

ann 12. var rki Bangladess til. Fyrsta nrnagrsla heiminum var ger . 25. en . 30. var svonefndur Blsunnudagur Belfast N-rlandi.

1950 (2,4) Mjg stormasamt og mikil rkoma en heldur minni en 1946 yfir allt landi. En sums staar austurlandi, suur og vesturlandi sl rkoman ll met fyrir mnuinn. Dalatanga hefur aldrei mlst meiri rkoma janar (fr 1938), 341,2 mm og heldur ekki slarhringsrkoman 69,6 mm . 27. Mnaaramet rkomu voru einnig sett Stra-Botni Hvalfiri, 430,5 mm, Kirkjubjarklaustri, 359,0 mm (mlingar fr 1931), Vk Mrdal, 395,3 mm (1926), Ljsafossi, 310,3 mm (1938-1972,) og Eyrarbakka me sna lngu en ekki alveg samfelldu mlingasgu, 247,3 mm ((1881-1991, fr 1926). Eins og a lkum ltur voru austan og suaustanttir algengastar. Loftrstingur var oft hr noran vi landi en lgir voru sunnan vi a, uppi landsteinum ea Grnlandshafi. Mjg stormasamt var og geti um storm 25 daga einhvers staar landinu. Aftakaveur af austri var vi suurstrndina dagana 7.-8. Fyrri daginn frst vlbturinn Helgivi Faxasker vi Vestmannaeyjar milli klukkan tv og rj sdegis og me honum tu manns. Komust tveir menn lifandi upp skeri en uru ti af vosb en enginn mguleiki var til a koma eim til bjargar og ekkert skipsbrotsmannaskli var skerinu. Nstu ntt var strbruni frvirinu hrafrystistinni bnum og var vindhrai Strhfa kringum 50 m/s. Ekki var etta hl austantt, hiti um frostmark Eyjum egar Helgi frst og daginn eftir mldist mesti kuldi mnaarins -17,5 stig Mrudal. Snjlag var 46%. Reykjavk var alautt 26 daga og 29 Vestmannaeyjum en norausturlandi, ar sem mestur var snjrinn, voru alhvtir dagar va fleiri en 15. Austan og suaustantt voru algengastar vindtta sem ur segir en stundum snrist til sunnantta og einni slkri mldist mesti hiti mnaarins, 12,7 stig Seyisfiri . 19 og dagshitamet a landsmealhita var sett,6,7. Raufarhfn var etta nst hljasti janar.

jan-64.jpg1964 (2,4) essi mnuur var hluti af hljasta vetri (des-mars) sem mlst hefur landinu og hefur srstu a vera hljasti janarmnuur Reykjavkursvinu og Reykjanesi og einnig Eyrarbakka. suur og vesturlandi m segja a aldrei hafi veri kalt, nema . 23., nstum v til mnaarloka en kringum mijan mnu komu feinir kaldir og bjartir dagar fyrir noran. Hiti fr tu daga yfir 10 stig einhvers staar landinu og hljast var 14,9 Seyisfiri . 7. og 10. Dagana 5. og 7. kom landshitameta mealhita,6,6 og 6,5 stig og einngig . 18, 6,2 stig. Alla dagana 16.-18 kom daggamet fyrir mealhita Reykjavik, 7,7, 8,0 og 9,0 stig. Sast talda daginn var einnig dagshita mea a landamealhita, 6,4 stig. Loks klnai rkilega sustu tvo dagana og sasta daginn komst frosti -27,1 stig Grmsstum. rkoman var um 44% umfram meallag en ltil norausturlandi. Kvskerjum mldist rkoman 676,9 mm og er a mesta mnaarrkoma sem mlst hefur veurst janar og a morgni . 6. mldist slarhringsrkoman ar 104,8 mm. Skaftafelli rfum var einnig met mnaarrkoma og sast en ekki sst Strhfa Vestmannaeyjum. ar mldist lka met slarhringsrkoma fyrir janar, 60,6 mm . 26. etta er nst snjlttasti janar og lengst af var snjlaust bygg og allir vegir frir sem a sumri. Snjlag var aeins 33%. Bjlu Djprhreppi var alautt allan mnuinn og nokku va suur-og vesturlandi var aldrei alhvtt en um helmingur daga var hvtur ar sem mest var norur og austurlandi. Reykjavk voru tveir dagar alhvtir en fimm Akureyri. rumur voru venjulega tar og hlaust tjn af miklum tsynningi . 7.Sunnantt var algengasta vindttin. Loftrstingur var hr yfir Bretlandseyjum og Mi-Evrpu en lgir voru oft sunnan viGrnland ti Atlantshafi en komu stundum nr landi og einstaka sinnum fr r norur um Grnlandshaf og ollu skammvinnum tsynningi.Loftvgi var fremur htt. kortinu er meallag loftvgis dregi me heilun lnum en frvik hitans fr meallaginu 1931-1960me strikalnum. Teki r Verinu1964.

ann 12. lsti landlknir Bandarkjanna yfir skasemi reykinga. Fyrsta Reykjavkurskkmti hfst . 14. og lauk v me sigri Mikaels Tal.

1992 (2,3) Fyrsta vikan var kld og komst frosti 23,0 stig . 4. Mrudalen eftir . 9. voru hlindi. Og egar upp var stai reyndist etta nst hljasti janar Akureyri (mlingar fr 1882) og var hitinn ar 2,9 stig. 1992-1-14-500.gifOg etta var einmitt mnuurinn egar mldist mesti hiti landinu mannari veurst janar, 18,8 stig Dalatanga . 14. og sama dag 17,5 stig Akureyri. Mealhitinn Akureyri var ennan slarhring s hsti sem mlst hefur san a.m.k. eftir 1948, 11,6 stig. Dagshitamet a mealhita kom einnig Reykjavik ennan dag, 7.2 stig. 500 hPa fletinumn, nokkurn vegin mijum veurlofthjpinum, sem var 5530 m h en ykktin var 5502m, var frosti aeins 14,9 stig kl. 00 . 13. en er arvanalega kringum 31-32stig janar. Frostlaut var upp fyrir 2000 m h. essi hiti var mean rkti samfelld suvestantt dagana 12.-14. me metrkomu va sunnanlands og vestan og einnig austur eftir norurlandi og var hitinn essa daga 7-9 stig yfir meallagi landinu. Skgum undir Eyjafjllum mldist slarhringsrkoman 141,2 mm . 13 og var slandsmet fyrir janar en hefur san veri slegi. Sama dag mldust 90,0 mm Vk Mrdal sem er ar janarmet (fr 1926) og nnur met voru sett Hli, 44,5 mm (1928), Smsstum 79,1 mm (1929) mm og Hellu, 68,8, mm (1958-2005). Daginn eftir kom svo slarhringsmet fyrir janar Hlahamri Hrtafiri, 57,2 mm (1941). Fleiri slarhringsmet voru sett. Talsver fl voru um etta leyti Hvt Borgarfiri. Og mnuurinn geri a heldur ekki endasleppt hitamlunum. Sautjn daga fr hiti yfir tu stig landinu sem er einsdmi. Sandi Aaldal mldust 16,0 stig . 19. og Seyisfiri 17,5 stig . 26. sem mun vera riji mesti hiti landinu janar. Dagshitamet a landsmealhita komu dagana 13. og 14., 8,1 og 7,6 stig og enn ann 17. 6,9 stig og ann 29. 7.4 stig. Enginn janar fr 1949 fleiri dagshitamet a mealhita, fjra daga. rkomunni voru sett mnaarmet sums staar rkomusvinu, t.d. Lambavatni 169,1 mm mlingar fr 1939),Kvgindisdal vi Patreksfjr, 403,9 mm (1928-2004), rustum nundarfiri, 423,4 mm (1955-1996) og Hlahamri, 157,1 mm (1941). Var rkoman essu svi grarlega miki yfir meallagi.Snjlag var 43% en snjlaust var a mestu eftir . 9. Ekki var slinni fyrir a fara. Reykjavk mldist slskin kringum 20 mntur og hefur aldrei veri minna janar og ekki heldur Smsstum Fljtshl ar sem slin skein i tvr og hlfa klukkustund.

Fra . Sigurardttir hlaut bkmenntaverlaun Norurlandars . 24. en sasta daginn kom dagblai jviljinn t sasta sinn.

2010-1-thick.png2010 (1,9) Janar essi er einstakur fyrir a hve ltil rkoma var fyrir noran. Hn var aeins 0,8 mm Akureyri og hefur ekki veri jafn ltil essum mnui fr v mlingar ar hfust 1928. Mnaar urrkamet voru sett alveg fr Strndum vestri til Vopnafjarar austri stvum me mislanga mlingasgu. M ar nefna Hraun Skaga 7,4 mm(fr 1949), Mri Brardal 0,7 mm (1957), Grmsstai 1,6 mm (1936), Mnrbakka 6,0 mm (1957) og lklega einnig Raufarhfn (1934-2009) en ar var mannaa stin nlega aflg en sjlfvirk tekin vi. suurlandi var hins vegar rkomusamt. Reykjavk er etta samt slrkasti janar af eim tu hljustu. Einstaklega veragott var og er etta hgvirasamasti janar san 1963. Tiltlulega hljast var vesturlandi. Reykjavk fr hitinn ekki niur fyrir frostmark 21 dag r, fr eim 8. til ess 28. og er etta met fyrir frostlausa daga ar i janar. Mesti hiti mannari st mldist 16,9 stig . 26. Skjaldingsstum en sama dag 17,6 sjlfvirku stinni ar. Snjr var ltill landinu. Snjalag llu landinu var 36%, s sjtta minnsta fr 1924. Reykjavk var jr aldrei alhvt en flekktt sex daga. etta er v einn allra snjlttasti janar borginni. Stykkishlmi og Eyrarbakka var alautt allan mnuinn. suurlandsundirlendi og Borgarfiri var ltill sem enginn snjr. Aldrei snjai Akureyri en ar var alhvtt 19 daga vegna snjalaga fr fyrra mnui. va var reyndar meiri snjr landinu en einmitt Akureyri. kortinu sst ykktin yfir landinu sem var um 534 dekametrar yfir Keflavk ea kringum90metrumykkari en venjulega. Enginn janar fr 1949 eins mrg dagshitamet a mealhita fyir landi, sex daga, 19.-21 og 24.-26, 6,7, 6,8, 6,1,6.4, 7,6 og 7,4 stig. ann 25. fr hitinn Reykjavk 10,1 stig.

Forsetinn hafnai a skrifa undir lg um Icesavemli . 5. en . 13. var jarskjlfinn ski Haiti og sasta daginn fengu slendinga brons Evrpumti karlalia handbolta.

ntjndu ld komst enginn janar hlfkvisti vi undramnuinn 1847. Hljastur virist hafa veri janar 1805, kannski eitthva svipaur og 1950ef dma m eftir nokku fullkomnum mlingum Sveins Plssonar Fljtshl sem sni hefur veri upp Stykkishlm og janar 1830 sem eftir mlingum Jns orsteinssonar Reykjavk a dma var svipaur og 1992 ea 2010.

fylgiskjalinu m sj tlur um 22 hljustu mnui. Gat ekki htt nema taka1960 me!

sgeir Sigursson, Hinn hli vetur 1963-1964 og baksvi hans,Veri II, 1964, Jnas Jakobsson: Lofthiti yfir Reykjanesskaga, Veri I, 1972, I, 1973,Janar 2010.



Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband