Hljustu jlmnuir

Jja, erum vi komin a helsta sumarmnuinum, sjlfum jl. ͠ tilefni af v a landsmenn eru n ornir i sumaryrstir verur hr fjalla um fleiri lina glsimnunui en venjan er essum pistlum. N reynir sko fyrir alla sanna veurfana enda nr lengdin pistlinum njum og ur ekktum hum ea lengdum llu heldur!

Engir jlmnuir ntjndu ld koma til lita sem verulega hlirnema 1880, 1889 og 1894. R tu allra hljustu mnuina er annars essi: 1933, 1880, 1991, 1894, 2008, 1917, 1908, 2010, 1936, 1929, 1934, 1927.

N verur fari alla essa mnui og fleiri . eir eru svona margir vegna ess a um hsumarmnui er a ra og margir eirra eru merkilegir fyrir eitthva eir komist ekki r eirra allra hljustu. Mealhiti stvanna nu, sem mia er vi, var 9,73 stig 1961-1990 og fremst vi hvert r er gefinnmealhiti ess mnaar sem um rir fyrir allar essar stvar eins og venjan er essum pistlum. fylgiskjalinu m hins vegar sj hita, rkomu og slskin tfluformi fyrir allar essarstvarog einnigfyrir Dratthalastai thrai og Eyrarbakka og eru essi atrii v ltt tundu hr lesmlinu fremur en vanalega. Vegna ess hve mnuirnir eru margir og litlu ea engu munar sumum eru notair tveir aukastafir heildarmealhita mnaanna (fyrir allar stvarnar) en ekki m taka etta alltof htlega.

Nr. 1, 1933 (11,92) etta er hljasti jl yfir allt landi og einnig t af fyrir sig va svinu fr safjarardjpi og austur og suur um alveg a Hornafiri. Akureyri telst meal annara til essara staa, Skriuland Skagafiri, Hsavk (mealhiti 13,3 stig) og Hlar Hornafiri. Veur voru hgvirasm. gtir urrkar og g heyskapart var noranlands og austan en vestanlands og sunnan var fremur votvirasamt en komu nokkrir urrkdagar. Suvestantt var algengasta vindttin. Sl var talsver fyrir noran mia vi meallag en nokku undir v fyrir sunnan. Akureyri var mealtal lgmarkshita 10,4 stig sem er einsdmi eim sta. Sama lgmarkstala var Eyrarbakka sem ekki er jafn srstakt. Hsti lgmarkshiti veurst mldist einnig Akureyri, 7,8 stig sem er venjulega htt sem lgmarkshiti alls jlmnaar ar. Hitinn fyrir noran var jafn og hr en samt voru enginn strkostleg hlindi. Mesti hiti Akureyri var aeins 20 stig en hitinn var ar a jafnai 16 stig a hmarki. Enn hlrra um hdaginn var inn til landsins, htt upp 18 stig til jafnaar Grmsstum (hmarksmealtl ar eru samt kannski vi of h vegna mliastna) en ar var etta nst hljasti jl.

Fyrstu fimm dagana var suvestantt og rigningar vestanlands en gviri fyrir austan. Br san til austanttar ara fimm daga me dumbungsveri sunnan og austanlands. Sums staar rigndi i miki, til dmis 53,5 mm Vk Mrdal a morgni ess 4. og 48 mm uppsveitum suurlands en um 15 mm Reykjavk. Mjg hltt var essa daga va um land. Hitinn fr 25,9 stig . 7. Grmsstum Fjllum og 23,5 Hvanneyri. Sunnanlands var lka hltt ennan dag, 22,8 stig Hl Hrunammannahreppi og 20,2 Vk Mrdal ar sem tuttugu stiga hiti er sjaldgfur. Daginn ur fr hitinn 24,7 stig Hfn Bakkafiri en 23,0 Hsavk ann 9. Noraustantt var nstu vikuna oft vri tvtta suurlandi en samt var ar gviri. Lg var komin noraustur um Freyjar. Miki rigndi fr henni sums staar austanlands. A morgni hins 11. mldist rkoman 49 mm Fagradal, en var bla sunnanlands og sar um daginn fr hitinn Reykjavk 19,4 stig en tuttugu Eyrarbakka, 18 Vestmannaeyjum en 21,5 stig Kirkjubjarklaustri. Eftir etta klnai nokku noranlands og . 15. fr hitinn 1,0 stig Kolls Hrtafiri og var a minnsti hiti sem mldist landinu bygg en Jkulhlsi vi Snfellsjkul fr hitinn 0,5 stig. Dagana 17.-24. var urrkasamt, einkum sunnanlands. Lg kom vestan yfir Grnlandshaf og san voru lgir yfir landinu ea grennd vi a og var vindtt breytileg. Hltt var noraustanlands og hitinn fr 22,4 stig Fagradal Vopnafiri . 19. Fr eim 25. var aftur norantt og voru oftast gir urrkar landinu og hltt.

rkoman var ltillega undir meallagi. Hn var kringum meallag suurlandi en fyrir noran og austan var hn fremur ltil nema kringum Vopnafjr og rkomudagar norausturlandi voru yfirleitt frri en tu.

peran Arabella eftir Richard Strauss var frumflutt fyrsta dag mnaarins i Dresden. Balb flugmlarherra talu og sannur fasisti kom til landsins . 5. Koma hans var kveikjan a frgri smsgu eftir Halldr Laxness sigur talska loftflotans Reykjavk.

Mealhiti ennan hljasta jl sem mlst hefur yfir landi sst kortinu.

jul_1933_1094744.gif

Nr. 2, 1880 (11,80). " var hin mesta rgzka og blviri um allt land, svo menn mundu ekki jafngott r ...Tn voru orin algrn lngu fyrir sumarml og vori var hi blasta og fegursta. Sumari var heitt og urrt og urkuust sums staar hagar svo, a nr v var vatnslaust me llu. tengjar spruttu gtlega, nema szt mrar, sem ornuu upp hitunum, en ar, sem voru forasflar, var hi bezta gras. Nting heyjum var hin bezta til hfudags, og mtti svo segja, a hverju stri mtti raka urru af ljnum gar." Svo segir rferi slandi sund r eftir orvald Thoroddsen.

jul_1880.gifMealhitinn sst kortinu. Mjg far veurathuganarstvar voru komnar ft essu ri, aeins Reykjavk, Hafnarfiri (hr sleppt), Stykkishlmi, Skagastrnd, Grmsey, Valjfssta, Teigarhorni, Papey, Hrepphlum, Vestmannaeyjum og Eyrarbakka. essi jl var s hljasti sem mlst hefur bi Stykkishlmi, ar sem athuga hefur veri jl fr 1846, og Vestmannaeyjum ar sem athuganir hfust 1878. Hreppunum er etta fjri hljasti jl. Akureyri voru engar athuganir en hins vegar Valjfssta Fljtsdalshrai. Hiti fylgist talsverta essum tveimur stum sumrin, ekki sst mjg afbrigilega hljum mnuum. Mealhitinn Valjfssta ennan mnu er reiknaur13,7sem er a hsta sem nokkur st hefur fengi jl samt rafossi ri 1991. Ef hitinn Valjfssta yri settur sta Akureyrar mundi etta vera hljasti jl sem mlst hefur eftir mnu kerfi. En vi skipum honum anna sti. a vekur athygli essum mnui hve hlindin voru jafndreif eftir landshlutum og til sjvar og sveita. Eyrabakka var mealhitinn t.d. 13,0 stig en 13,2 Hrepphlum Hreppunum. Mr finnst mjg lklegta mealhitinn hafin 13 stigum Akureyri en kannski veri vi lgri en Valjfssta. Skagastrnd varmealhitinn10,9 stig sem ertalsvert minna enhst hefur mlst seinna Blndusi, 11,8 stig 1945.Hitinn var einnig mjg jafn milli daga essum mnui og milli dags og ntur. Sem dmi um a m nefna a hmarkshiti mnaarins Stykkishmi var 16,9 stig en lgmarki 5,9. Mealtal hmarkshita Reykjavk var 15,0 stig en aldrei fr hitinn ar hrra en 16,8 stig, ann 7. og 9., en var lang flesta daga 15-16 stig. Hiti fr ar ekki niur fyrir tu stig allan slarhringinn 22 daga sem er i venjulegt og var alltaf yfir tu stigum dagana 6.-28. nema tvr ntur. Mesti hiti landinu mldist 24,5 stig Valjfssta en a var eini staurinn ar sem hmarksmlingar voru gerar smilega hmarkshitavnum sta. arna mldist lka minnsti hiti mnaarins 1,8 stig. Einna svalast a tiltlu var vi sjinn austfjrum en Teigarhorni var mealhtinn aeins 0,6 stig yfir meallaginu 1961-1990. ar var slin lti ferli eftir mealtali skjahulu a dma. Stykkishlmi var hins vegar oft lttskja fyrsta rijung mnaarins en san meira skja anga til sustu dagana a aftur birti til. Ekkert raunverulegt kuldakast kom v kaldara hafi veri allra sustu dagana hgri noraustantt og bjrtu veri vestanlands. Sagt er a hitnn kl. 9 Stykkishlmi s nokku gur mlikvari mealhitann llu landinu. 1880_7_500_nh_an.pngennan mnu var hann mestur 15,8 stig . 11. og 15,0 stig . 14. og var yfir 14 stigum . 10., 19. og 23. egar morgunhiti er svona hr vi strendur m til sveita bast vi tuttugu stiga hita ea meria. Aeins einn dag var morgunhitinn Stykkishlmi undir tu stigum, 9,4 stig . 29. En a st n ekki lengi v hlindin hldu svo fram gst og voru jafnvel enn meiri en jl. Einna hljast var rum rijungi mnaarins. A kvldi ess 14. komst hitinn Teigarhorni 21,5 stig vestantt en var hltt um allt land og voru eir 14.-15. lklega einna hlustu dagarnir samt 21.-22. en var sunnantt og ltilshttar rigning suur og vesturlandi. rkoma var svo ltil eim rfu stum ar sem hn var mld a etta er ef til vill nst urrasti jl sem mlst hefur a mealtali ef mia er vi samanlaga rkomu Teigrahorns og Stykkishlms en eim stvum hefur rkoman til samans aeins veri minni jl 1888. rkomudagar voru einungis 7 Stykkishlmi, 4 Teigarhorni og 2 Grmsey. Stykkishlmi er etta 15. urrasti jl fr 1857 en s fimmti Teigarhorni fr 1873. Korti snir tla frvik500 hPa flatarins norurhveli og er hann langt yfir mealagi stru svi yfir slandi og ar vestan vi.Jnas Janssen lsti svo verinu essum mnui jlfi 26. gst 1880:

Eins og undanfarandi mnui hefir veurttan ennan mnu veri einstaklega bl og stilt. Fyrstu 5 daga mnaarins var veur bjart og logn, a eins nokkur rkoma hinn 4., 6. og 7. var norankaldi en r v optast logn til hins 14. a hann gekk til suurs, en lygn me nokkrum sudda 2 daga, svo aptur bjart veur og stilt me ltilli rkomu vi og vi landsunnan, anga til 25. a hann gekk til norurs, optast hgur og bjartasta veur (hvass 29. noran).

Eftir ennan jl kom nst hljasti gst sem mlst hefur og hann var s hljasti alveg fram gst 2003. En nsti vetur var s kaldasti sem dmi eru um. Verttan slandi var v strkostlega afbrigileg essum rum.

Nr. 3, 1991 (11,63) etta erhljasti jl sem nlifandi slendingar hafa lifa nema eir elstu. Hann er kannski merkilegastur fyrir a hve hltt var suur- og suvesturlandi. etta er annar af tveimur jlmnuum sem nr 13 stigum Reykjavk og er s hljasti sem ar hefur mlst, samt 2010. sunnanveru Snfellsnesi hefur aldrei mlst eins hlr jl. Hiti fr aldrei undir meallag allan mnuinn landsvsu og flestum landshlutum. En um vikutma fr eim 19. var hitinn ltillega undir meallagi norur og austurlandi. Mikla hitabylgju, eina mestu sem komi hefur, geri snemma mnuinum og st hn 9 daga, 1.-9. en suurlandi geri litla aukabylgju dagana 11.- 13. Hitinn fr 29 stig . 2. Kirkjubjarklaustri, sem er ar jlmet, en slarhringsmealtal var 20,8 stig stanum. ennan dag fr hitinn Norurhjleigu lftaveri 27,6 stig sem er ar rsmet. Egilsstum mldust 28,0 stig . 4, en en slarhringsmealtali var 22,3 stig en nsta dag fr hitinn 28,8 stig, sem er ar rsmet en salrhringsmealtali var 21,4 stig. 1991_727_500.gifMean essu fr fram var vindur hgur og vestlgur, bjart inn til landsins en okuloft vi strendur. H var fyrir austan land (sj mynd ) en grunnar lgir fru noraustur um Grnlandssund. essa hlju daga, 3.-5., voru sett hitamet msum rum stvum norur og austurlandi, t.d. 28,9 Kollaleiru Reyarfiri, 28,2 stig Vopnafiri og Dratthalastum thrai, 27,6 Birkihl Skridal og Strandfn Vopnafiri. Dagshitamet a mealhita komu Akureyri 3.-5. og var mealhitinn yfir tuttugu stigum tvo seinni dagana, 20,6 stig . 5. og hefur aeins 31. jl 1980 veri hlrri a mealhita jl, 20,8 stig, og 24. jl 1955, 20,9 stig. Eftir ann 6. var hitinn mestur annars staar en Skaftafellssslum og norausturlandi og var mikill va um land en nokkru lgri en essar hu tlu sem nefndar hafa veri. Yfir landinu var harhryggur en lgir voru suur undan. Suur og vesturland naut sn n einkar vel. Reykjavk fr hitinn 20 stig fjra daga mnuinum sem var met fram gst 2004. Hitinn ar fr 20,0 ann 7. og 22,0 daginn eftir, 23,7 stig ann 9. en svo ekki fyrr en sasta daginn, 20,7 stig. Dagana 6.-8. voru dagshitamet sett a mealhita borginni. Korpu og Heimrk fr hitinn 25 stig . 8. Nokkur allsherjar hitamet voru sett kringum . 7. Nautabi mldust 26,2 stig ann dag, 27,4 stig Lerkihl Vaglaskgi, 26,8 Mri Brardal og 27,0 Br Jkuldal (. 8) en jlmet kom Staarhli Aaldal, 26,3 stig. Lklegt er a meiri hiti hafi veri essum stvum t.d. hitabylgjunni miklu jl 1911 og jafnvel einstaka rum hitabylgjum en essar sast tldu stvar eiga minna en hlfrar aldar mlingasgu. Mjg hltt var einnig essa daga suur og vesturlandi, 23-26 stig, ekki hafi ar veri sett hitamet sem enn standa. rumuveurs var vart Reykjavk og Keflavk . 7. og daginn eftir nokkrum stvum suurlandsundirlendi. Nokkra ara daga er geti um rumur stku sta. essi jl var j eins konar eftirherma af tlendum hitamnui! Og var etta allt eins og hver annar lottvinningur!

1991_7_850_an.pngrkoma var vast hvar ltil og hvergi til neinna vandra ar sem hn var meiri en mealagi. Fremur var slrkt, ekki sst inn til landsins norausturlandi og hlendinu. Sasta dag mnaarins geri ara hitabylgju um land allt sem st tvo daga. ennan dag fr hitinn 19,6 stig Stykkishlmi sem rtt fyrir frg sna fyrir langa mlingasgu er einvher nmasta veurst landsins fyrir hitabylgjum. Mealhiti mnaarins rafossi var 13,7 stig sem er mesti mealhiti jl sem vita er um slandi. Hjararlandi var mealhitinn 13,5 stig, 13,3 Grum sunnanveru Snfellsnei, 13,1 Hellu og Smsstum, 13,0 Kirkjubjarklaustri (nst hljasti jl), 13,0 Reykjahl vi Mvatn (s hljasti me 1984) en 13,4 Birkihl Skridal. Sasta talan er mjg eftirtektarver og mun vera meira en remur stigum yfir meallagi. Til allrar hamingju voru engar mlingar gerar Hallormssta en alveg m bast vi a ar hafi mealhitinn veri um 14 stig. Aldrei hefur ori hlrra Hveravllum jl ea nokkrum rum mnui, 10,5 stig. ar uppi komst hitinn fimm daga 20 stig ea meira, mest 22,7 stig . 7. sem er mesti hiti sem ar mldist mean stin var mnnu.

Austlgar ttir voru rkjandi og gtti oft hlrra loftstrauma fr Evrpu essum mnui, sj korti sem snir frvik h 850 hPa flatarins um 1400 m h. Mealtal lgmarkshita er s hsti sem um getur Reykjavk, 10,8 stig en 11,0 Grum Snfellsnesi sem er slandsmet. fyrir lgmarkshita veurstva. Kaldast mnuinum var -0,2 Grmsstum . 22.

Kvikmynd Fririks rs skarssonar Brn nttrunnar var frumsnd Stjrnubi sasta dag mnaarins, einum af hinum ofurhlju dgum hfstanum. Hn var sar tilnefnd til skarsverlauna.

Nr. 4, 1894 (11,51) Mikil hitabylgja kom fyrstu dagana. mldist mesti hiti jl Reykjavk allt til rsins 1976, 23,8 stig . 2. og 20.7 stig . 1. og Stykkishlmi fr hitinn 22,9 stig . 2. og 22,1 daginn eftir. Mrudal fr hitinn 28,8 stig sem var mesti hiti sem mlst hafi landinu og st a met til 1911.Reyndar eru hmarkstlur essum rum fr Mrudal ekki alveg trverugar, eru hsta lagi mia vi a sem mlt hefur veri ar ntmasklum mjg hljum dgum. Akureyri fr hitinn 24,9 stig. Bjart var yfir landinu essa heitu daga. 1894_7_500.pngennan jl verur a teljast mesta hitabylgjumnuinn landinu sustu ratugum 19. aldar. " Norurlandi og Austurlandi var ndvegist allt sumari en aftur mti fremur votvirasamt suur- og vesturlandi. Vestfjrum var urrkasamt fram mijan mnu en um mijan mnu breyttist til urrvira. Mean tnasltti st voru ofurlitlar vtur Eyjafiri en san geri hagsta urrka sem hldust til mnaarloka. Heyskapur var misjafn. suurlandi gekk erfilega a n inn heyjum vegna votviranna og skemmdust au va, aftur var nting heyja heldur betri Vesturlandi, en Norurlandi og Austfjrum heyaflinn mikill og gur; ar var grasspretta betra lagi og nting hin bezta." etta segir rferi slandi sund r. rtt fyrir rkomuna syra var sasta vika mnaarins urr og rkoman var heldur aldrei alveg stug framan af mnuinum. Inn milli komu rkomusvunum urrir og jafnvel nokku bjartir dagar. rkomudagar voru n heldur ekki fleiri en 14 Reykjavk, 13 Stykkishlmi og 18 Vestmannaeyjaum sem er svipa og venjulega, en reyndar 21 Eyrarbakka sem er meira lagi. Og alltaf var hltt. Minnsti hiti mldist 3,9 stig Strinpi. a er hsta landslgmark nokkrum jl en ess ber a gta a stvar voru far en s kuldavnasta, Mrudalur, var samt gangi. Lgmarkshiti fr ekki undir tu stig Reykjavk sustu vikuna og fram fyrstu tta dagana gst. Er etta me lengstu slkum tmabilum ar.Svo segir Jnassen um tarfari nokkrum safoldarblum:

Fyrri vikuna var optast austantt me talsverri rkomu; hinn 2. jl var hjer minnilegur hiti; afarantt h. 9. miklar skruggur; sari vikuna hefir orna upp og mist veri logn ea tnorankuldi og n sustu dagana tsunnanvari me sudda. morgun (14.) austanvari, dimmur lopti. (14. jl) - Hefir veri hgur me nokkurri rkomu optast logn; var vart vi jarskjlfta kl. rml. 7. e. m. hinn 17. (einn vgur kippur). (21. jl) - Undanfarna t megnasti urkur af suri, ar til birti upp h. 27. og geri hga trnu. dag (28.) fegursta slskin, trna. (28. jl) - Logn hefir veri alla undanfarna viku og okumugga optast nr, hafi kalda ofurlitla gn hefir a veri r vestri. ... (4. gst)

Nr. 5, 2008 (11,39) Stykkishlmi var essi gvirasami jls riji hljasti, eftir 1933 og 1880. Hli ni mealhitinn 13 stigum fyrsta sinn san 1944 en aeins s jlmnuur og jl 1939, 1894 og 1880 hafa ar veri hlrri. Reykjavk voru allir daga nema s 14. yfir dagsmeallagi en ar er etta sjundi hljasti jl fr 1867. Einkanlega var hltt sustu tu dagana landinu. Kom einhver mesta hitabylgja sem gengi hefur yfir. Reykjavk fr hitinn 22,5 stig ea meira fjrum sinnum fr eim 25. til 1. gst og er slkt algjrt einsdmi mlingasgu borgarinnar. Fr hitinn 22,5 stig . 25. og aftur 29. Fyrsta gst var hann 23,6 stig. Og ann 30. jl mldist svo mesti hiti sem mlst hefur Reykjavk, 25,7 stig kvikasilfursmli, en 26,4 stig mldust sjlfvirku stinni og 26,2 Reykjavkurflugvelli. Korti snir veri kl. 15 suvesturlandi og stkkar ef smellt er tvisvar a eins og ll nnur kort essum pistlum. Slin skein allan daginn. ykktin yfir Keflavk fr ennan dag um 5600 m sem er i httt en v meiri sem hn er v hitavnlegra verur. Hr fylgiskjali m lesa um ykktarhugtaki veurfri. Yfir landinu og austan vi a teygi sig hlofta30_7_2008_11.pngh. Korpu fr hitinn 27,2 stig, 27,5 Geldinganesi, 27,1 Hlmsheii, 28,4 stig Skrauthlum Kjalarnesi og 26,9 Sandskeii. Fr og me hinum 19. fr hitinn tuttugu stig ea meira einvhers staar landinu. Mealtal daglegs hmarkshita yfir landi llum mnuinum var 22,0 stig. ingvllum mldust 27, 1 stig . 29. og 29,7 stig . 30. a er mesti hiti sem mlst hefur stalari sjlfvirkri veurst landinu. Hitinn var yfir 29 stigum i nokkrar klukkustundir. En auvita eru a vonbrigi a hann skyldi aldrei n 30 stigum! a snir reyndar kannski best hve sland er sumarsvalt land a 30 stiga hiti hefur aldrei mlst ar ntma hitamlaskli mannari st. Hitamet voru va slegin essum mnui. Mestur hiti mannari st var 28,8 stig Hjararlandi. nnur rsmet voru Vestmannaeyjum 21,6 og Hlum Drafiri 26,0 stig (fr 1983); Blfeldi sunnanveru Snfellsnesi, 24,5 (1998) og sgari Dlum 25,5, stig (1993). Jlmet voru sett Hli (1929) 27,1 stig; Vk Mrdal (1926) 23,1; Vatnsskarshlum (1951) 23,7 og Eyrarbakka (1924) 27,5 stig. Vestmannaeyjab mldist hitinn 23,4 stig og 25,3 Bldudal. Mealhitinn Reykjavk var 17,5 stig . 30. en sl ekki t metdaginn mealhita jl sem var sama dag ri 1980, 18,0 stig. Hins vegar var dagshitamet mealhita . 29. borginni egar mealhitinn var 16,6 stig. rkoma var rsku meallagi yfir landi. Slrkt var fremur landinu og ekki hefur mlst meiri sl jl vi Mvatn, 257 klst. en mlingasagan er ar reyndar ekkilng. urrt var va vestanlands. Stykkishlmi er etta 9. urrasti jl og s urrasti san 1974.

Nr. 6, 1917 (11,38). mnuinum mldist mesti loftrstingur sem mlst hefur slandi jl, 1036,6 hPa, a kvldi hins rija Stykkishlmi. rstingur alls mnaarins var einnig venjulega mikill. Fyrstu vikuna ea rmlega a voru mikil bjartviri va en stundum oka vi strendur. Varla kom dropi r lofti. Hltt var en mldist minnsti hiti mnaarins 0,3 stig Grmsstum . 2. Vindur var san vestlgari ea suvestlgari. 1917_7_1000_1097089.pngHitinn fr mest 25,1 Mruvllum Hrgrdal . 21. og sennilega sama dag 26,3 Akureyri og Grmsey voru 21,8 stig. Nokku urrkasamt var sasta rijunginn suur-og vesturlandi en heildarrkomumagn var sjaldan miki. Srlega urrt var fyrir noran og austfjrum ennan mnu og einnig var ltil rkoma vesturlandi og jafnvel einnig Vestmannaeyjum. Hlindi voru rkjandi. Vestmannaeyjakaupsta fr hitinn aeins einu sinni niur fyrir tu stig alveg fr eim 13. og til 4. gst. og nst sasta jldaginn fr hitinn ar tuttugu stig en 19 Reykjavk. Tveir sustu dagarnir voru einna hljustu dagarnir. Slskinstundir Vfilsstum voru 163 sem er tpu nverandi meallagi. rkomudagar voru ar fir, aeins 8 og rkomumagni var 46,3 mm sem er tpu meallagi. Hasvi var austan vi landi mnuinum og inn austurland en fyrir sunnan Grnland var rstingur lgri eins og sst kortnu.

Fyrri heimsstyrjldin var algleymingi og isgengir bardagar voru Belgu.

Nr. 7, 1908 (11,31) Hitinn var srlega jafn um allt land, 12 stigsvo Vestfjrum sem Blndusi. Tiltlulega svalast var austurlandi og Vestmannaeyjum. urrt var fram yfir mijan mnu og virist va hafa veri slrkt. Loftrstingur var hr fyrstu og mikil hlindi dagana 2.-5. og fr hitinn svo va yfir tuttugu stig a nr eindmi m telja og er etta v einhver tbreiddasta hitabylgja sem dmi er um. Tuttugu stiga hita ea meira er geti Stykkishlmi, Holti nundarfiri, safiri, Blndusi, Grmsey, Akureyri, Grmsstum, Seyisfiri, Teigarhorni, Fagurhsmri og Vestmanneyjaum, en ekki Reykjavk ar sem hitinn fr mest 19,1 stig . 4. 1908_7_1.gifS dagur var hljasti dagurinn og fr hitinn 26,6 stig Gilsbakka Hvtrsu. Alveg reianlega hefur hitinn komist essa daga vel yfiir tuttugu stig suausturlandi og suurlandsundirlendi ar hafi engar hmarksmlingar veri gerar. Korti snir hloftahina sem kom me hitabylgjuna. Seinni hluti mnaarins var nokku votvirasamur en rkomumagn heild var samt alls staar vel undir meallagi. Kaldast var essum mnui 1,0 stig Nefbjarnarstum thrai. Akureyri fr hitinn aldrei lgra en 8,7 stig og er a hsti lgmarkshiti sem ar er skrur nokkrum mnui.

Fyrsta dag mnaarins eignaist Reykjavk sinn fyrsta borgarstjra sem var Pll Einarsson. Daginn ur fll reyndar loftsteinninn frgi Tunguska Sberu me miklum hamfrum.

Nr. 8, 2010 (11,29) Srlega hlr mnuur suvesturlandi. Korti snir frvik ykktar fr meallagi. etta er hljasti jl sem mlst hefur Reykjavk samt jli 1991. Hiti var furu jafn allan mnuinn borginni. Mestur var hann 21,2 stig . 17. og var a eini dagurinn sem hitinnn ni tuttugu stigum. var glaaslskin eins og alla dagana 15.-19. en daga fr hiti vel yfir tuttugu stig va suurlandi. Ekkert dagshitamet var sett Reykjavk rtt fyrir hlindin, hvorki mealhita n hrmarkshita. 2010_7_thick_an.pngHins vegar var mealtal lgmarkshita eins og g reikna a afar htt, 10,2 stig, en hmarkshita 16,2 stig. Sustu nu dagana fr hitinn aldrei lgra en 10,2 stig. Eyrarbakka er etta hljasti jl fr 1880, 13,4 stig. Vestmannaeyjum er etta hins vegar nst hljasti jli en s fimmti hljasti Stykkishlmi. Fyrir noran var kalt framan af en hlnai svo mjg. Alls staar landinu var hitinn vel fyrir meallagi. venju djpar lgir voru suur af landinu . 1. og aftur 6. og 8. og ollu r hvassviri. Allmiki rumuveur kom suurlandi kringum ann 20. Mestur hiti mldist Bjarnarflag Mvatnssveit 24,6 stig . 25. en mannari st 23,2 stig Hli . 18. Hiti fr 20 stig ea meira einhvers staar landinu sjlfvirkri st dagana 17. jl til 1. gst og er a met hva samfelldan dagafjlda varar. Mealtal dagslegs hmarkshita var 20,5 stig.

Mjg urrt var vestan til landinu. Lambavarni Rauasandi hefur aldrei mlst minni rkoma i jl (fr 1938) 6,3 mm og heldur ekki Hjararfelli sunnanveru Snfellsnesi (fr 1971). Stykkishlmi er etta 14. urrasti jl (fr 1857). austurlandi var fremur rkomusamt, srstaklega dagana 1.-8. sumum stvum me ekki langa mlingasgu hefur aldrei mlst eins mikil rkoma jl. Mesti kuldi landinu mldist -1,0 stig Gagnheii 749 m h . 21. en mesti kuldi lglendi mldist -0,1 stig ingvllum . 12. og 13. en mannari veurst 0,7 stig Grmsstum . 19.

Herjlfur fr a sigla fr Landeyjarhfn . 21. og tti a fintri eftir a ganga vgast sagt lnlega.

Nr. 9, 1936 (11,25) etta var lxusmnuur suur- og vesturlandi og vestan til norurlandi.ar var mikil sl og mikill hiti. Mnuurinn var reyndar gtur um allt land en nokku votvirasamur vi norausturstrndina. Suureyri vi Sgandafjr er etta hljasti jl mean mlt var (1922-1989), 12,2 stig, og hlrri en 1933 og 1939. a var lka gtlega slrkt bi fyrir sunnan og noran. Reykjavk er etta tundi slrkasti jl. Hiti fr trlega marga daga tuttugu stig ea meira fyrri helming mnaarins. Fyrstu vikuna var suaustan tt og rigningarsamt en hlindi rktu, srstaklega dagana 4.-9. Grmsstum komst hitinn 25,5 stig . 3. og 21,9 Akureyri en daginn ur fr hitinn 22,2 stig Grmsstum og daginn ar eftir 21,9 Reykjavk og 19,7 Suureyri. Hltt var suausturlandi . 28. egar hitinn komst 21,5 stig Kirkjubjarklaustri og 21,0 Vk Mrdal. Daginn eftir fr Reykjavkurhitinn 21,9 stig. 1936_7_1000.pngNoraustantt mtti heita einr alveg fr eim 8. til hins 20. Var yfirleitt mjg urrt og slrkt suurlandi og vesturlandi en nokkur rkoma austanlands. En etta var ekki kld noraustantt. Korti snir stu verakerfanna a meallagi vi jr. Hitinn Teigarhorni var 23,8 stig strax ann 8. og 19,5 Stykkishlmi en nsta dag komst hitinn Strhfa Vestmananeyjum 18,5 stig sem er ekki hverjum degi. Hlindi voru ann dag og nstu daga einnig suurlandsundirlendi. Fr hitinn 20,5 stig Smsstum . 10. og 22,4 stig Hli . 12. Hlindin nu lka til suausturlands en Fagurhlsmri mldust 21,6 stig . 12. og daginn eftir 21,1 stig Hlum Hornafiri. Hvergi mldist frost essum mnui en minnstur hiti var 0,1 stig . 21. Skriulandi Kolbeinsdal Skagafiri. Norlgu ttirnar voru ltilllega rofnar . 24. me hgviri en norlgar og norvestlgar ttir snru svo aftur og . 28. komst hitinn Kirkjubjarklaustri 21,5 stig en 21,0 Vk Mrdal. ann dag var bjart vast hvar. essar tlur, sem hr hafa veir tilgreindar, eiga bara vi um hmarkshita mnaarins hverri st (eins og flestar hmarkshitatlur hr pistlunum fr v 1920 til 1948) en tuttugu stiga hiti ea meira hefur lklega veri va landinu marga essa daga. Sustu dagana snrist hins vegar til sunnanttar og rigninga.

rkoman heild mnuinum var samt minni en helmngur af mealrkomu og ni hvergi meallagi en var nrri v sums staar vi norausturstrndina. rkoma var einstaklega ltil norvestanveru landinu. Hesteyri Jkulfjrum mldist hn aeins 1,0 mm og er a minnsta rkoma veurst jl fr 1888 egar rkoman mldist 0,7 mm Teigarhorni. Stykkishlmi hefur mlst minni rkoma 8 jlmnuum. Eyrarbakka er etta fjri urrasti jl. rkomudagar voru vast hvar frri en tu alveg fr suurlandsundurlendi vestur, norur og austur um allt til Hsavkur. austurlandi voru rkomudagar hins vegar tlf til ntjn.

ann 19. hfst hi grimmilega borgarsstr Spni me umstri um Madrid.

Nr. 10, 1929 (11,24) etta var venjulega slrkur mnuur. Akureyri er hann slrkasti jl sem ar hefur mlst. Eigi a su voru slskinsstundirnar enn fleiri Reykjavk en ar er etta sjundi slrkasti jl. a var lka hltt, urrt og stillt veur landinu. rkoman var mjg ltil og rkomudagar vast hvar frri en tu inn til landsins en nokkru fleiri vi strndina en hvergi fleiri en 16 sem ekki er n alveg hversdagslegt. Aldrei hefur rkoman veri minni jl Akureyri, aeins 7 mm og varreyndar hvergi minni landinu. Mnuurinn kemst a mnu viti inn topp tu lista yfir urrustu jlmnui. Norvestlg tt var venjulega algeng enda var mealhitinn hstur suausturlandi, 12,8 stig Kirkjubjarklaustri. Fyrstu fjra dagana var reyndar svl norantt og var vart vi snjkomu noraustanlands ekki festi snjinn. Hitinn fll niur -0,3 stig . 3. Grmsstum. Fr eim fjra til mnaarloka mtti hins vegar heita stugt blviri landinu. Miklir hitar voru viloandi alveg fr eim 17. egar hitinn fr 25,5 stig Teigarhorni og 24,0 Stranpi Hreppum, til hins 28. essum tma komst hitinn m.a. 25,1 stig . 22. Grmsstum og 23,4 Akureyri sama dag en 22,9 Hvanneyri . 18. og 25,5 stig Hraunum Fljtum . 25. og daginn eftir 22,3 Stykkishlmi sem sannarlega er sjaldgfur hiti eim bnum. Miklar rumur voru . 18. suausturlandi, allt fr Berufiri til Fagurhlsmrar og voru r fjrar stundir Hornafiri, kl. 12-16. Nokkur hafs var Hnafla eins og veri hafi fyrr um vori og sumari og var sinn landfastur . 20. vi Gjgur. Faregaskipi Nova rakst hafsjaka flanum . 25. og skemmdist nokku, en komst hjlparlaust til hafnar.

Mikill jarskjlfi fannst Reykjavk . 23. Skjlftinn rei yfir kl. 17:43 a slenskum mitma og fannst llu suurlandi, allt fr Skeiarrsandi, um allt vesturland og sums staar vestanveru norurlandi og allt austur Siglufjr. Langsterkastur var hann vi innanveran Faxafla og sveitunum ar upp af. Reykjavk komu sprungur loft og steinveggi sem hlanir voru r grgrti en steinsteypuveggir hgguust minna. Myndir duttu af veggjum og hlutir af hillum. hrif skjlftans voru meiri Reykjavk en skjlftunum 1896 ea nokkurs skjlfta san. Sjlftinn var 6,3 stig Richter og upptkin Brennisteinsfjllum ea skammt austan vi au. Daginn fyrir skjlftann var Landakotskirkja Reykajvk vg.

Nr. 11, 1927 (11,15) etta er einn af eim jlmnuum sem leynir sr. Hann var hgvirasamur og hlr. suvesturlandi var gt heyskapart og alls staar smileg. Slskin var rfu nverandi meallagi Reykjavk en ekki var mlt Akureyri. ar var mnuurinn hins vegar einn af eim allra hljustu me mealhita upp 13,0 stig og hafa aeins jl 1933, 1955 og 1894 veri hlrri ar.Ekki var heldur mld rkoma Akureyri ennan mnu. Grmsey er etta hljasti jl sem mlst hefur. Gott hj Grmsey! Hitinn Reykjavk komst 20,3 stig . 6. voru mikil hlindi landinu v sama dag fr hitinn 25,7 stig Hvanneyri og 25,7 Eyrarbakka en daginn eftir 26,1 stig Grmsstum. Hitinn komst svo 19,0 stig Strhfa Vestmannayjum . 5. sem telst miki ar. Kaldast var 0,4 Eium . 21. og aftur . 29. rkoman var mest norvestantil en minnst Fljtsdalshrai.

rumuveur voru furu algeng. ann 10. voru rumur Hvanneyri, sdegis . 14. Eium, Fagradal Vopnafiri og um kvldi Nefbjarnarstum thrai. rumur og eldingar voru svo daginn eftir Fagradal og orvaldsstum vi Bakkafiri. rumuveur me eldingum og hagli gekk loks ann fr suaustri yfir Rangrvallasslu ann 25., um Austur-Landeyjar, Fljtshl, Rangrvelli og Landsveit. Og voru einnig rumur Vestmannaeykum kl. 14-18 og um svipa leyti Kirkjubjarklaustri.

Nr. 12, 1934 (11,15) etta hafi veri hlr mnuur og hvirasamur var hann yfirleitt votvirasamur, einkum vesturlandi og vestantil norurlandi, en einnig suausturlandi og hrktust tur essum landshlutum. Skst a essu leyti var suurlandi og upp Borgarfjr ar sem mnuurinnm kallast fremur urrvirasamur. Slin var lti ferli, einkum fyrir noran. a er srstakt me ennan mnu a ekki eru dmi um hlrri jl Vk Mrdal san mlingar hfust ar 1926 en norantt var algengust vindtta. Hitinn komst Reykjavk 20,1 stig . 8. en suurlandsundirlendi komst hitinn aldrei tuttugu stig. Dagana 8.-12. voru hins vegar miklir hitar fyrir noran en rigningar syra suvestantt. Fr hitinn allt upp 26,8 stig Hraunum Fljtum . 12. Hlum Hornafiri komst hann 25,5 stig . 18. egar vindur var a snast til norurs upp r hgviri. etta er mesti skri jlhiti stinni (fr 1924) en mr finnst talan reyndar nokku grunsamleg. Fyrir noran voru strrigningar seint mnuinum. Kjrvogi vi Reykjarfjr Strndum mldist slarhringsrkoman 64,1 mm a morgni ess 27. en morguninn ur 60,1 mm Fagradal Vopnafiri. Var essa daga noran hvassviri fyrir noran rigningunni og kalt og . 31. fll hitinn Kjrvogi 2,1 stig og var hvergi lgri landinu. Afarantt hins 28. hljp skria Mrstaatn Vatnsdal og hj Aralk Hnaingi. Fleiri smskriur fllu en geru ltin usla. Korns og Stra-Gilj flddu yfir bakka sna.

Brin yfir Markarfljt var vg ann fyrsta. Glpaforinginn alrmdi John Dillinger var skotinn til bana Chicago . 22. Dolfuss kanslari Austurrkis var myrtur af nasistum . 25. Og daginn eftir var Hermann Jnasson forstisrherra og tti eftir a standa rlega uppi hrinu skum nasistum sem leituu eftir flugastu slandi.

etta eru sem sagt 12 hljustu jlmnuirnir.

En n verur nokkuraannarra jlmnaa geti fyrir a sem eir hafa helst unni sr til frgar anna en vera meal eirra 34 hljustu..

Tveir annlair jlmnuir fyrir gviri komu suur og vesturlandi ri 1939 og 1944.

Nr. 17. 1939 (11,02). etta er slrkasti jl sem mlst hefur Reykjavk. Slskinsstundir voru 308,3 klukkustundir ea nr tu stundir dag til jafnaar. a var lka slrkt fyrir noran en etta er fjri slrkasti jl Akureyri. Hreppunum er etta hins vegar hljasti jl sem mlst hefur. Mealhitinn Hli var 13,6 stig og er a nst mesta mealhitatala jlmnui nokkurs staar landinu.Mnuurinn byrjai reyndar me snrpu norankasti og var jr alhvt Grmsstum . 3. en . 6. fr hitinn Reykjahl vi Mvatn niur -2,6 stig. 1939_7_1000_1096632.pngAlls staar var mnuurinn gur eftir kasti en bestur suur-og vesturlandi. Reykjavik var srstaklega hltt dagana 23.-28. og eru a lklega einhverjir hljustu ef ekki hljustu dagar ar sem komi hafa eim dagsetningum san byrja var a mla. Hitabylgja var reyndar llu suurlandi 24.-26. og komst hitinn Reykjavk 22,1 stig, 26 suurlandsundirlendi og Hvanneyri en dagana 19.-20. var einnig mjg hltt, en mest fyrir noran, og fr hitinn 25,5 stig vi Mvatn. Skfall me rumum og eldingum kom Hverageri hitunum. rkoma var ltil, einkum vesturlandi, aeins 3,9 mm Stykkishlmi og hefur aldrei veri ar minni jl fr 1857. Einnig var etta urrasti jl suausturlandi, fr Hlum Hornafiri til Vkur Mrdal og sunnanveru Snfellsnesi. Lambavatni Rauasandi, nokkurn vegin vestast landinu, var etta annar urrasti jl en s riji Vestmannaeyjum. heild er mnuurinn fjri urrasti jl samkvmt mnum reikniaferum.

Unnendur blvira hafa lengi s sumari 1939 hillingum huganum. En ann 17. sst Snfellsjkull alvru hillingum r 550 km fjarlg. Nr Dalai Lama var fundinn Tbet . 20. og er hann enn lfi og kom til slands fyrir fum rum. Tveir skir kafbtar komu Reykjavkurhfn . 22. og daginn eftir kom Stauning forstisrherra Dana heimskn til slands og um a leyti var skldsagan Gyjan og uxinn eftir Kristmann Gumundsson bnnu skalandi.

Nr 31, 1944 (10,98)var nokku svipaur jl 1939. Hann var bestur sunnanlands og vestan en samt gur um land allt. ingvllum var etta hljasti jl sem ar kom mean mlt var 1935-1982, en lklega hefur 1991 veri svipaur en athuganir voru komnar a Heiab ingvallasveit. Dagana 19.-21. kom einhver mesta hitabylgja suur og vesturlandi sem dmi eru um og komst hitinn . 21. 26,7 stig Sumla Borgarfiri og 26,5 ingvllum en 22,3 stig Reykjavk.a er merkilegt a essum mnui mldist einnig mesta frost sem mlst hefur landinu jl lglendi, -4,0 stig . 27. Npsdalstungu Mifiri.

Emil Thoroddsen tnskld lst hinn 7. sama dag og Raui herinn hertk Vilnus. Lokasprettur styrjaldarinnar st sem hst. Rssar endurheimtu Minsk . 7 en Bandamenn tku Caen . 9. og . 20. rust Bandarkjamenn Guam. Sama dag mistkst Stauffenberg a ra Hitler af dgum.

Nr. 23, 2007, (10,83) m teljast nokku lkur a eli og 1936, 1939 og 1944. Afskaplega hlr og slrkur suvesturlandi en hins vegar fremur dumbungslegur norausturlandi. rkoma var mjg ltil og er etta sjtti urrasti jl t fr eim fimm stvum sem hr er reikna me. ͠ Reykjavk og Eyrarbakka er etta nst hljasti jl. ann 9. geri venjulega miki rumuveur suurlandi. Hljast var 22,2 Akureyri . 3. en kaldast 0,2 stig Mrudal . 15. og 18.

Reykingarbann gekk gildi . 1. opinberum stum en . 7. snjai Buenos Aires Argentnu fyrsta sinn hundra r.

Nr 23, 1960, (10,83) essi jl var eiginlega annars flokks eftirlking af ofantldum mnuum. Hann var slrkur og ansi hlr suvesturlandi en jafnaist a v leyti engan veginn vi 1936, 1939 og 1944, en var hljasti jl ratugi essum landshluta eftir 1960 og oft til hans vitna eim sumarsvlu ratugum sem fru hnd eftir a r. Fyrir noran og austan var ungbi og rkomusamt og er etta riji rkomusamasti jl Akureyri, eftir 1932 og 1943. Og etta var allra slarminnsti jl sem mldist Hallormssta, 75 klst (1953-1989). Reykjavk er etta aftur mti fimmti slrkasti jl en s riji egar hann kom. En Fagurhlsmri hefur aldrei mlst nnur eins rkoma jli, 338 mm.

Kong fkk sjlfsti en ar braust fljtlega t langvinn styrjld. Fyrsta kona heimi var forstisrherra, Bandaranaike Ceylon sem n heitir Sri Lanka.

Nr. 33, 1953 (10,60) er srstakur fyrir a a hann er hljasti jl sem mldist Smsstum Fljtshl. ar var mealhitinn 13,1, samt jl 1991. Gviri var um allt land. Mesti hiti landinu var furu lgur, 21,9 stig vi rafstina Andakl . 9 en nstu ntt fr frosti 0,7 stig Mrudal.

ann 17. var gerur vopnahlssamningur Kreu ar sem str hafi geisa er kostai rjr miljnir lfi.

Nr. 15, 1945 (11,08), er merkastur fyrir a a hann er s hljasti sem komi hefur suausturlandi. Kirkjubjarklaustri var mealhitinn 13,1 stig og 12,4 Fagurhlsmri og mnuurinn er s nst hljasti Hlum Hornafiri, 12,1 stig. Blndusi hefur aldrei mlst eins hlr jl, 11,8 stig. Sums staar annars staar inn til landsins var etta tiltlulega einnig srlega hlr mnuur. Hljast var 26,7 stig Teigarhorni . 30. en 25,2 stig Hallormssta . 17.

Strinu var enn ekki lok Asu og . 16. geru Bandarkjamenn fyrstu tilraunir me kjarnokrusprengju og daginn eftir hfst rstefna Bandamanna Potsdam.

Nr. 16, 1941 (11,05) er einhver rkomuasamsti jl sem mlst hefur. Teigarhorni vi Berufjr er hann nst rkomusamasti jl sem ar hefur mlst (mest 281,3 mm 1994). Hljast var 25,0 stig Hallormssta . 21. en kaldast -0,4 Npsdalstunga, . 5.

Bandarkjamenn tku a sr hervernd slands . 7. og ttu eftir a vera ansi lengi a vernda.

Nr. 20, 2009 (10,94) Undarlegur mnuur. Reykjavk hafa aeins fjrir jlmnuir veri hlrri, 2010, 1991 og 2007 en 1936 var jafn hlr. Lengi leit t fyrir a mnuurinn mundi setja mnaar hitamet hfustanum. egar 22 dagar voru linir af honum var mealhitinn 13,5 stig. En . 23. skall hastarlegt kuldakast sem st fjra daga og dr mealhitann niur. Snjai fjll noranlands en nturfrost komu syra. En sustu dagana var aftur hltt. landsvsu var etta kast ekkert skaplega vont mia vi mis nnur kuldakst jl en nokkrum stum suurlandsundirlendi mldist meiri kuldi en dmi er um jl. Eyrarbakka fr hitinn 0,5 stig . 25. og nttina ur fr hann niur 0,0 stig Hjararlandi Biskupstungum. sjlfvirku stinni Hellu voru tvr frostntur, minnst -1,6 stig . 24. ykkvab mldist lka frost og fru kartflugrs ar mjg illa. Mjg urt var mnuinum. Reykjavk hefur aeins mlst minni rkoma jl 1888 (8,1 mm). urrkamet voru va sett. Hljast var 25,6 stig . 1. Torfum en sama dag mldust 26,3 stig ar sjlfvirku stinni. Kaldast var-2,7 stig Br Jkuldal . 24. en mannari st -1,0 stig Torfum . 26. Hiti fr hvergi 20 stig sustu 10 daga mnaarins, eftir kuldakasti.

Nstu fjrir mnuur sem hr vera taldir eiga a sameiginlegt a hafa veriafskaplega hlir fyrir noran og austan en a sama skapi votvirasamir og rysjttir suur-og vesturlandi.

Nr. 13, 1926 (11,1). etta var mikll rigningarmnuur suur-og vesturlandi og rkomusamt var um allt land nema norur- og austurlandi. Bi Reykjavk og Stykkishlmi er etta rkomusamasti jl sem mldur hefur veri san Veurstofan tk til starfa 1920. Reykjavk hafa aldrei veri fleiri rkomudagar jl, 28. Mjg slarlti var bnum en heldur skrra Akureyri. a er merkilegt vi ennan mnu a hann er hljasti jl msum tnesjum fyrir noran og austan, t.d. Teigarhorni. Dagana 2.-7. voru miklir hitar fyrir noran allt upp 28,2 stig Hsavik . 2. sem er mesti hiti sem ar hefur mlst.Eins og vnta m var heyskapart afleit vast hvar landinu nema norur og austurlandi ar sem hn var okkaleg. Miki rumuveur gekk yfir Grmsstum Fjllum . 7. og brotnuu sj smastaurar vegna eldinga.

Nr. 34, 1955 (10,59). Sumari 1955 var alrmt suurlandi fyrir rkomu og var lengi hi arkatpska rigningarsumar hugum flks ar um slir en er n tekinn a fyrnast nokku. etta er fjri slarminnsti jl Reykajvk. Sunnan og suvestan var a1955_7_500.pnglsrandi og snir korti suvestanstrenginn hloftunum. essi jl var enda s rkomusamasti sem komi hefur Eyrarbakka, 228,0 mm, og Vestmannaeyjum. Einnig Andaklsrvirkjun Borgarfiri fr 1950, 175 mm og sunnanveru Snfellsnesi. Kvgindisdal mldist aldrei meiri rkoma jl 1928-2004, 292 mm og Lambavatni fr 1922, 183 mm. suur-og vesturlandi var sem sagt me afbrigum urrkasamt og nist ekkert hey hlur nema vothey, en norausturlandi- og austfjrum gekk heyskapur a skum. urrkarnir nu hins vegar a nokkru leyti til vestanvers norurlands. Eftir mnum kannski fullngjandi en samt skru reikniaferum (sj Skrignar) er etta rkomusamasti jl san mlingar hfust. Akureyri er etta nst hljasti jl sem mlst hefur og va llu svinu fr norvesturlandi til austfjara en thrai og Hallormssta er etta hins vegar hljasti jlmnuurinn. Einnig Hsavk og Aaldal. Hitinn Skriuklaustri var skrur 13,6 stig sem er nst mesti mealhiti jl landinu eftir jl 1991 rafossi ar sem mealhitinn var 13,7 stig. Mjg hltt var . 24. fyrir noran og austan og komst hitinn 27,3 stig Fagradal Vopnafiri. En a slarhringsmealtali var hitinn ennan dag s mesti nokkurn dag rsins Akureyri fr 1949, 20, 9 stig. Eftir ennan mnu hafa ekki komi 13 stiga mnuir Akureyri.

essu rigningarsama mnui skaust fyrsta rokklagi upp efsta sti vinsldalistans Bandarkjunum, Rock around the Clock me Bill Haley. Eisenhower forseti Bandarkjanna kom vi Keflavkurflugvelli . 16. og . 18. var Disneyland opna. Magns sgeirsson skld lst hinn 30.

Nr. 27, 1984 (10,79). Jl essi var einnig mikill rigningarmnuur syra eftir . 11. en aftur mti hlr og gur norur og austurlandi. Reykjavk er etta ttundi slarminnsti jli. Fyrir noran hafi ekki komi eins hlr jl san 1955. Aldrei hefur mlst hlrri jl Reykjahl vi Mvatn en ar hfust mlingar 1937 og etta er nst hljasti jl Hallormssta. Hljast var 26,3 stig Vopnafiri . 18. Hafsa var vart noranverum Vestfjrum, utanverum Hnafla allt a Gjgurt og austan Eyjafjarar. Smmstum Fljtshl hefur aldrei mlst minna slskin jl, 49,7 klst (fr 1964).

Ragnar Jnsson Smra d hinn 12. en lympuleikarnir hfust ann 28. Los Angeles.

Nr. 21, 1976 (10,87) essi mnuur er minnisstastur fyrir mikla hitabylgju sem geri dagana 9. og 10. Fyrri daginn komst hitinn Reykjavk 24,3 stig sem var mesti hiti sem ar hafi mlst ntmaskli. Mestur var hitinn landinu hins vegar 26,8 stig Akureyri . 9. Eftir hitana br fljtlega til rigninga suurlandi og var etta ar miki rigningasumar.

Nr. 28, 1919 (10,80) Vestan- ea suvestanttamnuur mikil enda mldist hljasti jl sem komi hefur Seyisfiri fr 1907, 13,5 stig. Nokkrir afar hlir dagar komu mnuinum og Mruvllum Hrgrdal voru 9 dagar sem hitinn ni 20 stigum ea meira. ar var mnuurinn reyndar votvirasamasti jl sem ar mldist rin 1914-1925, 71,7 mm. Seyisfiri var 26 stiga hiti einn morguninn kl. 6 en v miur voru engar hmarksmlingar stanum. mestllum Hnafla var talsverur hafs. hfustanum er mnuurinn s nundi rinni a slarleysi.

Hi lnsama Weimarlveldi var stofna skalandi sasta daginn.

Nr. 35, 1913 (10,50) essi mnuur er aeins s 35. hljasti veurstvunum nu. Hann er hins vegar daulegur fyrir a a enginn jl hfuborginni hefiur veri eins nskur slarblu sna, aeins 66 klukkustundir. rbergur var eitthva a vflast hfustanum, sklaus og svangur, en a var reyndar ekki fyrr en nsta sumar sem hann var nstum v dauur r hungri. Hann hafi ri sig a mla hs en ornai aldrei steini svo tekjurnar uru engar. Sumari 1914 var lka miki rignargarsumar.

Sumrin fru a hlna nokku slandi tunda ratug 20. aldar eftir langan tma me svlum sumrum. Komu nokkrir fremur hlir mnuir en eftir a 21. ldin gekk gar fr a hlna verulega. Hafa san veri yfirleitt g og hl sumur, ekki sst sunnanlands og vestan. rr hlir jlmnuir r, nr. 17, 2003 (10,99), nr. 14, 2004 (11,09) og nr. 15, 2005 (11,01) eru til vitnis um breytta veurtma, en verur a segjast a sumarhlindin sem n eru jafnast ekki alveg vi a besta sem varfr mijum rija ratugnum fram mijan fimmta ratuginn.

1990 Nr. 23 (10,81) venjulega urrt var um mibik norurlands og er etta nst urrasti jl Akureyri. rkoma var hins vegar mikil sunnanlands, einkum sari hluta mnaarins, og er etta nst rkomusamasti jl Vestmannaeyjum. Kvskerjum var rkoman 472,1 mm en aeins 7,7 mm safiri. Miki rfelli var suausturlandi . 24. og nstu ntt og Vagnsstum Suurveit mldist slarhringsrkoman 111,2 mm a morgni . 25. og 106,5 mm Kvskerjum. Mjg hltt var . 14. egar hitinn fr 26,1 stig Vopnafiri. Reykjavk fr hitinn 20,4 stig . 27. en tuttugu stiga hiti er ekki alltof algengur Reykjavik.

1994 Nr. 21 (10,9) etta er rkomusamasti jl sem mlst hefur Teigarhorni fr 1873, 281,3 mm. Enn meiri var rkoman Kvskerjum, 484,3 mm og ar var slarhringsrkoman 185,0 m . 30. sem er mesta slarhringsrkoma jl landinu. Sama dag mldust 177,5 mm Skaftafelli og 146,1 mm Vagnsstum Suursveit. Egilsstum var mnaarrkoman aeins 7,6 mm. etta var annars suaustanttamnuur og var fremur dumbungslegt va en slrkt vi Mvatn. ar mldist mesti hiti mnaarins, 26,4 stig . 6.

essum mnui hfst jarmori gilega Ruanda.

2000 Nr. 28 (10,7) urr og slrkur mnuur um allt land og va var talinn einmuna bla. venjulega urrt var noran lands og austan. Neskaupsta var rkoman aeins 2,6 mm. Teigarhorni er etta ttundi urrasti jl. Mjg votvirasamt var hins vegar syst landinu, 439,7 mm Skgum undir Eyjafjllum ar sem slarhringsrkoman mldist 184,7 mm a morgni . 22. sem er aeins 0,3 mm fr slandsmetinu 1994. Mjg hltt var um etta leyti og hitinn fr 24,8 stig . 24. Torfum Eyjafiri.

Enginn annar en Paul McCartney kom til landsins og einnig Haraldur Noregskngur og hans drottning.

2003 Nr 19 (10,99) Hlr en afar vtusamur og fremur slarltill mnuur. Hann er ekki sst eftirtektarverur fyrir a a kjlfar hans fr hljasti gst sem mlst hefur og reyndar hljasti mnuur sem mlst hefur landinu yfirleitt. Hitabylgju geri dagana 17.-19. og var hn mest suurlandsundirlendi. Komst hitinn 26,2 stig rafossi . 18. og 26,0 Jari og va 25 stig suurlandi ennan dag og ann nsta. ann 18. geri miki skraveur me rumum og eldingum vi Landmannahelli. rfelli mun hafa veri grarlegt og fllu margar skriur r fjllum sem skildi eftir sig ljt sr.

2004 Nr, 14 (10,9) Fremur slrkur mnuur alls staar og urr fyrir noran. Sauanesvita var rkoman aeins 2,9 mm. ann 5. var feiknarlegt stabundi rfelli me rumuveri Galtalk og ngrenni Hrunamannahreppi. Fllu aurskriur vi binn Slheima og ollu nokkrum skemmdum grri. Staarhli Aaldal mldist mesti hitinn mannari st, 25,2 stig . 9 - og einnig mest kuldinn -2,1 stig . 4.

Strleikarinn Marlon Brando lst fyrsta daginn.

2005 Nr. 18 (11,0) Votvirasamur mnuur. Seinni hluta mnaarins kom langur gviriskafli sunanlands og vestan. Dagana 19.-27. fr hitinn yfir 17 stig alla dagana nema einn Reykjavk en aldrei hrra en 19,4 stig og flesta essa daga var slrkt. Miklu hlrra var innsveitum eins og venjulega. Komst hitinn 24 stig ingvllum . 22. en 25,9 stig Brfelli . 23. og 25,6 Klfhli og nokkrum rum stvum yfir 25 stig, svipa nsta dag, en svo nokkru minna nokkra daga ar eftir en vel fyrir tuttugu stig.

ann 14. lst Hlynur Sigtryggsson fyrrverandi Veurstofustjri og fr tfr hans fram nokkru seinna minnilegri veurblu.

Ef liti er til jlmnaa fyrir 1867 allt til aldamtanna verur fyrstur vegi jl 1808. var athuga grennd vi Akureyri og eftir eim virist mnuurinn hafa veri hlindamnuur fyrir noran bor vi jli 1955. Reyndar hfst essi jl hryssingslegri norantt en hlindin hfst ann 4. egar hitinn flaug upp 24 stig um mijan dag. Samkvmt mlingunum var tuttugu stiga hiti ea meira lesinn mli fimm daga og mestur 25,8 stig um mijan dag . 22. og voru 19 stig um morguninn og kvldi. A kvldi hins 8. var lesinn minnsti hitinn, 3,4 stig. Undir lok mnaarins klnai og voru kuldar lengst af gst eins og flesta mnui essum rum. ri 1855 er jli Akureyri talinn vera hvorki meira n minna en 13,8 stig eftir mlingum sem gerar voru nnd vi Siglufjr. Stykkishlmi var hitinn 11,5 stig en ekki var athuga Reykjavik. Eftir athugunum Jns orsteinsssonar Reykjavik skera jlmnuirnir ar rin 1829 og 1838 sig r. S fyrri me 13,5 stig en s sari me 13,0 stig. Jl 1824 og 1828 eru bir me 12,8 stig. Allar essar tlur eru nkvmnar og lklega fremur oftlaar en hitt. jli 1842 var mealhitinn Reykjavk 12,7 stig en 11,7 Stykkishlmi.

fylgiskjalinu, sem allir ba me ndina hlsinu eftir a kynna sr, m sj hita og rkomu allra 35 hljustu jlmnuina (j, ansi margir) eim stum sem lengst hafa athuga og auk ess slskinsstundir Reykjavk og Akureyri.

a m lka sj hljustu mnui eftir landshlutum, suur-vesturland og norur-austurland. fyrri flokknum eru Reykjavk, Hll, Eyrarbakki og Vestmannaeyjar, en eim seinni Akureyri, Grmsey, veurstvar thra og Teigarhorn. Geta olinmir og bugair lesendur spreytt sig a finna hljustu mnuina essum landshlutum t af fyrir sig. Mealtal rkomu er lka haft me a gamni mlingar henni su stundum stopular fyrir essa stai.

Komist einhver gegnum allan ennan vsdm alveg klakklaust er honum sannarlega ekki alls varna veurdellu sinni!

Seinna fylgiskjali snir veur Reykajvk jl 1880, 1939, 1991 og 2010 og Akureyri 1955 og svo hmarkshita hvers dags 1991 og 2008.

jviljinn 20. jl 1894, Stefnir 19. jli 1894.

Skringar.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Sigurbjrn Sveinsson

Sveinn Skorri Hskuldsson kallai bkurorsteins Thorarensen um aldamtasguna (1900) flasagnfri. etta voru strfrlegar og skemmtilegar bkur. Ekki tla g a kalla essi trllauknu skrif n um msa jlmnuiflaveurfri en vil hins vegar akka r fyrir strfrlega og skemmtilega samantekt. a sannast essu, a hver og einn getur liti veri undir snu persnulega sjnarhorni og a ori innblstur til margvslegrar upprifjunar og skpunar.

Sigurbjrn Sveinsson, 15.7.2011 kl. 08:35

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband