Hljustu nvembermnuir

1945_11_500.png

Eins og ur er mealhiti stvanna nu, sem vi er mia, sviga aftan vi ri. Mealtal eirra 1961-1990 er 0,8 stig.

1945 (4,9) Hver skylditrav a nvember gti ori hlrri en gengur og gerist ma? a gerist eigi a sur Reykjavk ri 1945. var Veurstofan Landssmahsinu vi Austurvll og hitamlaskli var aki hssins. Mldist ar mealhiti mnaarins 6,5 stig. Mealhitinn ma 1961-1990 Reykjavk var 6,4 stig. etta er langhljasti nvember sem komi hefur borginni. Hiti mnaarins telst vera 6,1 stig ef hann er miaur vi nverandi stasetningu Veurstofunnar vi Bstaarveg. Mia vi landi heild er etta hljasti nvember sem mlst hefur og auk ess s hljasti stvum fr Austfjrum vestur og norur um a safjarardjpi og einnig sums staar Hnavatnssslum. Loftsslum Dyrhlahreppi var mealhitinn 6,8 stig en 6,7 Vk Mrdal og er etta hsti mealhiti sem mlst hefur slenskum veursstvum nvember. Mealtal lgmarshita var 5,5 stig Strhfa Vestmannaeyjum og hefur ekki ori hrra slenskri veurst nvember. ar mldist hmarkshiti 10,4 stig . 10. og hefur aldrei ori hrri nvember og sama dag mldist nvembermeti ingvllum, 11,6 stig. Daginn eftir fr hitinn Reykjavk 11,5 stig sem var mnaarmeti ar ratugum saman. Hamraendum Dlum fr hitinn 12,7 stig . 12. og hefur ekki mlst hrri hrainu nvember og ekki heldur Mifiri ar sem hitinn Npsdalstungu fr 12,5 stig . 9. Mesti hiti landinu mldist hins vegar 15,5 stig Sandi Aaldal . 9.

1945_11_500t_an.pngVerttan segir svo: „Tarfari var einmuna gott, hlindi svo mikil a blm sprungu t, og var km beitt fram yfir mijan mnu." a var ltlaus sulg tt fyrstu tpu rjr vikurnar. Eftir a geri skammvinnt kuldakast en hlnai svo n lok mnaarins. Mealhiti fyrstu 24 dagana var 7,9 stig hfustanum. Snjlagsprsentan landinu allan mnuinn var 16 en mealtali fr 1924 er 42%. Hvergi var alautt allan mnuinn en feinum stvum var aldrei alhvtt. Sasta daginn var reyndar mjg va snjr og frosti komst niur 17 stig Grmsstum. rkoman var um 22% umfram meallagi 1931-2000 og var mest 344 mm Kvgyndisdal vi Patreksfjr. Blndusi og ngrenni hefur aldrei mlst meiri rkoma nvember, 181,4 mm. Stykkishlmi er etta sjtti rkomusamasti nvember fr 1856. Slarlti var syra en suaustantt var yfirgnfandi og er etta fjri slarminnsti nvember Reykjavk. Fremur slarlti var einnig fyrir noran. undan essum mnui kom reyndar nundi hljasti oktber.

essum mnui m segja a samfellt hasvi me kuldum hafi rkt alla lei fr Rsslandi og vestur til Bretlandseyja en yfir gervllu Norur-Atlandshafi austanveru voru hlindi en tiltlulega mest slandi. Hltt var einnig Norur-Skandinavu nema vi sjinn allra nyrst. Efra korti snir h 500 hPa flatarins yfir landinu en frviki upp vi var geysimiki nrri landinu og ykktin upp mitt verahvoldi nun hafa veri s mesta sem ekkist nvember ekki s hgt a sna a hr. Nera korti birtir frvik hita essum 500 hPa fleti um 5 km h. Bi kortin eru falleg og glsileg a lta! Fyrir nean sst svo korti mealhitinn landinu essum malega nvember.

etta var sem sagt mnuur kraftaverkanna og . 4. var enda lamaur maur elliheimilinu Grund skyndilega alheill! Daginn ur var hin vinsla 9. sinfna Shjostavtsj frumflutt Leningrad. ann 8. efndu Sjlfstismenn Reykjavk til prfkosninga. Lveldi Jgslava var stofna . 29.

nov_46.gif

2002_11_500.png2002 (4,5) essi mnuur kemst helst spjld veursgunnar fyrir a a mldist mesta mnaarrkoma sem mlst hefur slenskri veurst nokkrum mnui, 971, 5 mm Kollaleiru Reyarfiri sem er talsvert meira en rsrkoma er a mealtali Reykjavk! Hnefsstum Seyisfiri mldust 907,7 mm. Skriufll uru austurlandi. Fagurhlsmri mldist meiri rkoma en nokkrum rum nvember fr 1922, 403 mm og Hlum Hornafiri fr 1931, 672,4 mm. Aftur mti mldist rkoman aeins 3,1 mm Stafni Hnavatnssslu. Austantt var vitaskuld tasta vindttin og mun vst hafa veri meiri en nokkrum rum nvember. rkoman var yfirleitt undir meallagi vesturhelmingi landsins. Snarpt kuldakast kom um mijan mnu og st fjra daga og fr frosti -18,5 stig Mrudal . 17. Dr etta mnaarmealhitann talsvert niur. En ess gtti ltt syst landinu ar sem mealhiti mnaarins var 6,5 stig Vk Mrdal og 6,3 Vatnsskarshlum. Mestur hiti var Lambavatni Rauasandi 13,6 stig . 22. etta er nvembermet stinni og venjulegt er a mnaarhmark landsins nvember mlist essum slum. sunnanveru Snfellsnesi, Blfeldi, fr hitinn . 28. 11,9 stig og hefur aldrei mlst hrri veurstvum essu svi fr 1955 en a vsu var allmiki hringl ar stvum eftir um 1980. vesturlandi var talin einmunat austanttinni. Alautt var Reykjavk, sunnanverum austfjrum og va suausturlandi og suurlandi. Snjlag var 12% og hefur aeins einu sinni ori lgra, 1960. Desember sem fr hnd reyndist einnig vera s nst hljasti sem mlst hefur eins og essi nvember var a snu leyti. Mjg kalt var Norulndum og NA-Evrpu essum mnui en hltt slandi og Grnlandi. Hloftah var yfir Norurlndum og norur shaf en lgur rstingur suvestur af slandi.

1956 (4,3) Fr Skagafiri og austur firi er etta hljasti nvember sem mlst hefur og s riji yfir landi. Siglunesi var mealhitinn 5,1 stig og er a mesti mealhiti nvember norlenskri veurst. Afar hltt var dagana 6.-8. og komst hitinn Dalatanga 17,1 stig . 6. Ekki var sur hltt nsta dag sem mun vera einn allra hljasti nvemberdagur a mealhita landinu san a.m.k. 1949. Reykjavk er etta nst hljasti nvember en rtt fyrir hlindin var snjr ar jr 8 daga en aldrei mikill. Snjlagsprsentan landinu var nokku h mia vi hlindin, 24%. Mestur var mealhitinn 5,8 stig Vatnsskarshlum en 5,7 Fagradal Vopnafiri og er a mesti mealhiti veurst nvember noraustanveru landinu. Fagradal var rkoman tiltlulega minnst en sunnan og suvestanttir voru tastar vindtta. Mnuurinn var auvita talinn venju hagstur um austanvert landi en hagstur vestan lands vegna storma og mikillar rkomu. ann 24. var strviri um allt land af suvestri. Slitnuu fimm vlbtar fr bryggju Reykjavk. Talsvert klnai sustu dagana og komst frosti -14 stig . 27. og 28. Mrudal. Miki vestanveur var sasta daginn og barst sjvarselta langt inn landi.

1956_11_500_nhan.pngetta er me rkomumestu nvembermnuum, lklega einn af eim fimm votustu. Srstaklega var rkoman mikil suur-og vesturlandi, einkanlega Borgarfiri og sums staar Vestfjrum og suurlandsundirlendi. Sumla Hvtrsu mldist mesta nvemberrkoma sem ar mldist 1934-1985, en ri 1993 fuku flest rkomumet nvembers hrainu rum stvum. Kvgyndisdal vi Patreksfjr mldist meiri rkoma en ar mldist nokkrum mnui 1928-2004, 466,1 mm. rustum nundarfiri mldist mesta nvemberrkoman runum 1955-1996, 348,3 mm. Af Smsstum Fljtshl er smu sgu a segja 1928-1998, 324,5 mm. Ekki hefur heldur mlst meiri rkoma nvember Hrtafiri feinum stvum sem ar hafa veri. Stykkishlmi er etta riji rkomusamasti nvember. i var mnuurinn drungalegur syra og er etta slarminnsti nvember Reykjavk me aeins 4,6 slarstundir. Ekki var aeins hltt slandi ennan mnu heldur norur um allt shafi og til heimskautastrandar Rsslands en kuldi mikill Evrpu og allt til Norvestur- Afrku. Korti (sem stkkar vel ef smellt er risvar a) snir frvik har 500 hPA flatarins norurhverli en a mynstur sem korti snir er nokku lkt v mynstri sem kort um hitafrvik snir og ekur bli liturinn strum drttum kldu svin en s guli og raui hlju svin hljan slandi komi ekki srlega vel fram essu harkorti. Landi var klemmt milli venju mikillar har suvestur af Bretlandseyjum og venju fremur lgs rstings vestan vi landi. ttir milli suurs og vesturs voru einstaklega tar. Nsti mnuur krkti a vera tundi hljasti desember.

Miki var um a vera heimsmlunum. fyrstu vikunni geru Rssar innrs Ungverjaland eftir a landsmenn hfu risi upp gegn stjrnvldum og tk brutust t vegna jntingar Egypta Sezskurinum. Sast en ekki sst fyrir okkur slendinga fkk Vilhjlmur Einarsson . 27. silfurverlaun rstkki lympuleikunum Melbourne stralu.

1958_11_thick_an.png1958 (4,1) rkoman var grarleg um sunnan og vestavert landi og er etta nst rkomusamasti nvember landinu a mnu tali. Stra-Botni Hvalfiri var rkoman 603,2 mm og var a mesta mnaarrkoma sem hafi mlst veurst slandi. Reykjavk var etta blautasti nvember fr upphafi mlinga og ar til nvember 1993. En sums staar suur-og vesturlandi standa rkomumet sem sett voru ennan mnu enn . M ar fyrst nefna Stykkishlm, 281,3 mm, og er etta mesta rkoma ar nokkrum mnui allan mlingatmann. Einnig m nefna Elliarst vi Reykjavk (fr 1923), Eyrarbakka 283,1 mm (1880-1911 ogfr 1926), Kirkjubjarklaustur 357,6 mm (1931) og Seyisfjr 468,7 mm (1935-1953 ogfr 1957). Ljsafossi mldist rkoman 515,4 mm. Va syra rigndi alla daga nema einn mnuinum. Fdma rfelli var suur- vesturlandi . 17.-18. Rafstinni Andakl mldist slarhringsrkoman 165,3 mm en 184,6 mm Stra-Botni. Meti Rafstinni stendur enn en rkoman Stra-Botni er n nst mesta slarhringsrkoma sem mlst hefur slandi nvember. Uru af essu rfelli va vegaspjll vestan lands og skriur fllu veginn milli safjarar og Hnfsdals. Tin var talin mjg hagst, einkum sari hluti mnaarins. Verttan segir: „Grnn litur var tnum og fflar og sleyjar sprungu t. F gekk yfirleitt sjlfala, og fjallvegir voru lengst af opnir. lok mnaarins var va autt upp efstu fjallabrnir." Mealhitinn Horni Hornafiri var talinn 6,5 stig og er a mesti mealhiti veurstvar rum nvember en 1945 (samt Vk Mrdal 2002) en satt a segja tri g ekki alveg essa tlu. Langt bil er mealhita nlgra stva. Hitinn fr 11,3 stig Loftsslum . 27. og mldist aldrei meiri nvemberhiti ar fr 1951 og ekki heldur Vatnsskarshlum, skammt fr, san 1978. Snjlag landinu var 19% en hvergi alautt allan mnuinn. Alhvtir dagar voru hins vegar mjg fir og va enginn. Hlindi voru mikil marga daga og . 10. fr hitinn 16 stig Siglunesi og 15,2 Fagradal Vopnafiri. tveggja daga sm kuldakasti fr frosti -10,5 stig Hellu . 8.

Fyrsta landhelgisstr slendinga og Breta var fullum gangi en a hfst 1. september etta r. ann 18. kom Andrs Segovia, rmaasti gtarleikari tuttugustu aldar, til landsins og hlt hr tnleika.

1941_11_850.png1941 (4,0) Til landsins var etta mjg hagstur mnuur. F gekk va sjlfala og unni var a jarabtum. Sunnanlands var nokku vindasamt og tar rkomur. etta var hljasti nvembermnuur sem hafi mlst landinu egar hann kom. Hann var tiltlulega hljastur fyrir noran og er enn annar hljasti nvember Grmsey. ann 10.-11. var stormur va suur og austurlandi og um a leyti voru miklar rigningar austfjrum me skriuhlaupum. Slarhringsrkoma var 101,3 mm a morgni sasta dagsins Hvanneyri Borgarfiri og va annars staar var mld mikil rkoma. Snjr var ltill, 15%, og jafnvel Akureyri var alhvtt aeins rj daga en einn dag Reykjavk. Sandi Aaldal var aldrei mldur urrari nvember, 5,5 mm (1937-2004). ar mldist og mesti hiti mnaarins, 12,5 stig . 30. Hsavk var rkoman aeins 0,6 mm og fll einum degi (enn mninni rkoma var ar 1942, 0,2 mm), stillum og hgviri . 8. mldist mesta frosti, -16,3 stig Reykjahl vi Mvatn. Eftir ennan mnu kom 12. hljasti desember landinu en Akureyri s fjri hljasti. undan essum mnui fr hins vegar ttundi hljasti oktber landinu.

ann fyrsta var afhjpa minnismerki um forsetana fjra Mount Rushmore Bandarkjunum. Daginn eftir frst flugvl me 11 bandarkjamnnum Reykjanesi. Og daginn ar eftir tku jverjar borgina Kursk Rsslandi. ann 7. voru tlf sundir gyinga myrtir og grafnir i fjldagrfum vi Minsk Hvtarsslandi. Og nsta dag skutu bandarskir hermenn a hpi slendinga og drpu einn. mnaarlok nu jverjar lengst fram vi Moskvu og talir gfust upp Eritreu. Rssa nu Rostov sitt vald fr jverjum . 29. og Rommel hershfingi jverja tk a hrfa fr Tobruk Lbu.

1968 (4,0) Tarfari var tali hltt og hagsttt en rkoma vel yfir meallagi heild. Fyrir noran var tiltlulega slrkt. Fyrir austan var hins vegar mjg rkomusamt. Aldrei mldist meiri rkoma nvember Hallormssta (1937-1989), 271,8 mm og aeins einu sinni (2002) Grmsrvirkjun fr 1959. Fr var yfirleitt g landinu, tn voru miki til grn og grum sprungu t blm. Mnuurinn byrjai mjg kuldalega og var frost fyrstu fjra dagana me v meira sem gerist eftir rstma og Reykjavk var sasti oktberdagurinn og s fyrsti nvember eir kldustu eftir dagsetningum sem ar hafa komi fr a.m.k. 1935. ann annan fr frosti -21,2 stig Reykjahl vi Mvatn. Mikinn snj setti niur lok kuldakastsins norurlandi en hann hvarf fljtlega eftir a hlnai. Og eftir etta voru mikil hlindi nema fa daga seint mnuinum noranveru landinu. Hlum Hjaltadal fr hitinn 14,2 stig . 18. Sama dag fr hitinn Hli Hreppum i 13,4 stig sem er ar nvembermet alveg fr 1929. rkoma var yfir meallag landinu. strrigningum dagana 12.-13. uru miklar skemmdir austanlands svinu fr Borgarfiri eystra a Hornafiri. Snjlag var 24%, hvergi alveg autt, en snjdagar suur og vesturlandi voru yfirleitt aeins einn til fimm og yfirleitt minni en 15 fyrir noran. Eins og 1941 var hasvi yfir NA-Evrpu og Norurlndum en lgir suur af Grnlandi.

ann 10. frst vlskipi rinn austanroki fyrir Mrdalssandi og me v nu manns.

1987_11-500t_an.png1987 (3,9) Akureyri, Stykkishlmi og Vestfjrum er etta riji hljasti nvember. Hltt var stru svi Atlantshafi eins og korti snir en a er af frviki hitans 500 hPa fletinum um 5 km h. rkoma var minna lagi og snjr var ltill, snjlagi var 13%. Va var alau jr ea v sem nst fr austfjrum suur og vestur um til Breiafjarar. Mjg hltt var fyrstu vikuna og var hitinn 14,6 stig . 5. Seyisfiri. Stutt kuldakast kom um mijan mnu og byrjun sustu vikunnar og var kaldast -12,6 stig . 23. Mrudal. Nokkur leiindaveur gengu yfir og . 19. uru talsverir skaar austurlandi noranskoti. eftir essum mnui kom fimmti hljasti desember.

1993 (3,8) etta er kannski allra rkomusamasti nvembermnuurinn, a.m.k. ef mia er vi r stvar sem lengst hafa athuga. Og alveg srstaklega er etta rkomusamasti nvember vesturandi. Reykjavk er etta ekki aeins rkomusamasti nvember heldur skomusamasti mnuur rsins sem ar hefur komi. Og ar kom eitthva r loftinu alla dagana! Svipaa rkomusgu er a segja um nokkrar stvar suur-og vesturlandi. Bi Stykkishlmi og Teigarhorni er etta nst rkomusamasti nvember. Mest mnaarrkoma var 702,1 mm Grundarfiri. Um mibik norurlands og norusturhorninu var hins vegar ltil rkoma.1993_11_slp_an.png Loftvgi var me lgra mti, 9,8 hPa undir meallagi, lgst veurst 989, 2 hPa Galtarvita. Veurfari var tali mjg hagsttt norur og norausturlandi en rkomu- og umhleypingasamt annars staar. etta er einhver mesti sunnanttamnuur nvember sem dmi er um. Tiltlulega svalast var vestantil en hlnai eftir v sem austar drg og mest var hitafrviki inn til landsins norausturlandi. Srlega hltt var lka austfjrum. Mesti mealhiti landinu var 6,4 stig Seyisfiri og er etta hljasti nvember sem ar hefur mlst, fr 1906 og llu austurlandi. Seyisfir var mealtal hmarkshita 9,4 stig og er a mesta veurst hrlendis nvember. Grmsey er etta einnig hljasti nvember sem ar hefur mlst, 4,1 stig, og nst hljasti Akureyri. Slskin var elilega ekki miki syra og er etta nst slarminnsti nvember Reykjavk en Akureyri skein slin tiltluleg miki, svipa og 1968. Snjlag var 20% landinu. Reykjavk var alhvtt 9 daga sem var me v meira landinu en srlega snjltt var norausturlandi ar sem va var aldrei alhvtt og Dratthalastum thrai, Strandhfn Vopnafiri, Seyisfiri og Dalatanga var alautt allan mnuinn. Lkt og 1956 var essi nvember venju hlr norur um allt shafi en kaldur Evrpu. Eins og var lgagangur Grnlandshafdi en h yfir Norurlndum og N-Evrpu en enn sterkari og enn kaldara var Evrpu en 1956. Korti snir frvik loftrsings norurhveli ennan mnu millibrum.

ann fimmta biu menn ess ofvni a geimverur birtust Snfellsnesi eins og mnnum hafi veri lofa af einhverjum speisuum sjendum. En verurnar gfu adendum snum langt nef og ltu ekki sj sig.

1933_11-500t_an.png1933 (3,7) snum tma var etta hljasti nvember sem komi hafi san 1857 en var lklega lti eitt hlrri en s mnuur. Verttan var nokku stug og votvirasm, einkum vestanands. En jr var oftast alau og klakalaus. Snjlag var aeins 12% og alautt vast hvar suur og vesturlandi. Reyndar byrjai mnuurinn me hrarveri fyrir noran og vgu frosti en strax ann rija var kominn 14 stiga hiti Akureyri og Vestfjrum. Daginn eftir var miki mistur austurlandi og lti skyggni og var sums staar sporrkt af sandfalli. var norvestan stormur eftir hlja suvestantt og frst vlbtur me fjrum mnnum og msir arir skaar uru. Miki suvestanveur var Vestfjrum ann 17. en voru rokna hlindi norausturlandi svo hitinn fr 17,8 stig Fagradal Vopnafiri sem var nvembermet landinu er st til 1964. Morguninn eftir mldist slarhringsrkonan Hveradlum 128,2 mm sem var nvemberslarhringsmet landinu. Mesti kuldi mnuinum var aeins -9,9 stig Grmsstum Fjllum . 22. og er a hsta skr landslgmark nokkrum nvember. Mealhiti mnaarins arna Fjllunum var 1,7 stig og hefur aldrei ori jafn hr nvember en mealtali ar 1961-1990 var -3,2 stig. Mjg hltt var rj sustu dagana landinu, hmarkshiti 10-11 stig Reykjavk og kjlfari kom ar nst hljasti desember en s hljasti yfir allt landi. Hasvi var yfir A-Evrpu og Norurlndum ennan mnu en lgasvi vestur af Grnlandi. Hltt loft streymdi arna milli yfir landi. H 500 hPa yfir landinu var mjg afbrigilega h sem og hitinn ar uppi en korti snir frvik hans fr meallagi.

19060_11_slp_1121399.png1960 (3,6) Nvember essi er s snjlttasti landinu. Snjlag var aeins 10%. Yfirleitt var snjlaust bygg nema sustu dagana. vesturlandi og suurlandi var vast hvar au jr alla daga. etta er urrasti nvember sem hr hefur veri fjalla um. Vatnsskortur var va noranlands og vestan. Aldrei hafa veri frri rkomudagar nvember Reykjavk, aeins tta. austurlandi voru hins vegar rltar rigningar. essi mnuur teljist aeins s tundi hljasti landinu er hann hljasti nvember sem mlst hefur Strndum, bi Hornbjargsvita og rneshreppi og s urrasti einnig sarnefnda stapnum. Var hann ar hlrri beinum tlum en Reykjavk og mia vi meallhita var mnuurinn tiltlulega hljastur norvestast landinu. Suureyri vi Sgandafjr var etta til a mynda hljasti nvember sem ar mldist 1923-1989, 4,8 stig. ykktin yfir landinu, en hn rur miklu um hitann, var mest norvestanveru landinu en fr minnkandi til suausturs. Mesti hiti mnuinum mldist Galtarvita, 12,8 stig . 8. essi nvember er einnig sgulegur fyrir a a vera egar hann kom slrkasti nvember sem mlst hafi Reykjavk en slrkara var svo 1996, egar slin skein hlfri stundu lengur, en s mnuur var einn af kldustu nvembermnuum svo a er ekki saman a jafna um veurgin. Tiltlulega svalt var byrjun og enda mnaarins en hlindi ar milli. ann 28. geri austan og suaustan hvassviri. Nstu dagana ar undan hfu veri stillur og hgviri sem lauk me -16,3 stiga frosti Saurkrki . 28. essi bli mnuur var verugur endir samfelldum gviriskafla sem rkt hafi vast hvar landinu san mars.

ann 8. var John F. Kennedy kosinn forseti Bandarkjanna.

Fyrir 1866, sem hr er helsta vimiunarri, eru lklega engir nvembermnuir sem n v a skka landsvsu eim tu sem hr hafa veri taldir. ri 1857 var mealhitinn Stykkishlmi 3,7 stig en 3,5 stig ri 1846. Seinna ri var mealhitinn Reykjavk 2,8 stig. Hljasti nvember Reykjavk rin 1820-1853 var hins vegar 1835, 2,8 stig og hafa ar einir 15 nvembermnuir veri hlrri fr 1845. rin 1846 og 1857 var einnig mlt Akureyri en hitinn ar nlgaist ekki a vera bor vi tu hljustu sem hr hafa veri taldir. ess m a lokum geta a mealhitinn nvember 1876 var 4,7 stig Reykjavk og er hann ar v fimmti hljasti nvember allar gtur fr 1820, svipaur og 1968, en hlrri en 1941. Stykkishlmi geri mnuurinn ekki eins vel og mldist 3,2 stig. Af hita Teigarhorni og Grmey m svo ra a mnuur essi telst engan veginn til tu hljustu nvembermnaa landinu.

Vibt: Nvember 2011. ll kurl su ekki komin til grafar me ann nvember sem var a la, srstaklega eru upplysingar bgbornar fr Teigarhorni, er ljst a hann er einn af hljustu nvembermnuum landinu, mun sennilega vera fimmta til sjtta sti, svipaur og nvember 1941. Hr m lesa um nvember 2011.

Fyrra fylgiskjali snir, eins og venjulega essum pistlum, hita og rkomu llum nu stvunum, en a seinna mislgt fr hinum hlu mnuum 1945,1956 og 1958.

Skringar.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Birnuson

a er merkilegt a kjlfar fimm af essum tu hljustu nvembermnuum koma desembermnuir sem eru einnig meal hinna hljustu. ar er aldeilis fylgni, lkt v sem stundum vi um slk mnaapr!

Birnuson, 17.11.2011 kl. 00:54

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband