Kldustu jlmnuir

Nokkrir jlmnuir skera sig r landinu fyrir kulda. eir voru langflestir 19. ld egar afar far veurstvar voru starfandi. Flestir hljustu jlmnuir voru aftur mti 20. ld egar veurstvar voru ornar margar.

Fyrir 1866 voru gerar athuganir Reykjavk fr 1823-1853 og Stykkishlmi fr 1846. essu tmabili virast reyndar hafa komi allra kldustu jlmnuirnir.

ri 1826, fyrsta sumari eftir a Beethoven d sem var mars, er mealhitinn Reykjavk talinn 7,9 stig og er ekki hgt a finna ar lgri tlu fyrir nokkurn jl. Brandsstaaannll, sem skrifaur var Hnavatnssslu, segir um sumari 1826: "Me jl fru lestir suur, fengu fr og veur til rautar. 5.-6. jl mesta vestanveur, svo r krknuu sumstaar, enn fremur 7.-8., 11. og 16. miklar rigningar, ar eftir kuldar og blstur. Slttur fyrst 19. jl. Kom urrviri og var g nting tu og hirt 3. gst."

Jl nsta r, 1827, var einnig mjg kaldur, 9,1 stig Reykjavik ea svipuu rli og jl 1970 og 1886.

untitled-scanned-01.jpgKaldasti jl Stykkishlmi var ri 1862, 7,5 stig. Mikill grasbrestur var a sumar. orvaldur Thoroddsen segir rferi slandi sund r a fram mijanmnuinn hafi varla komi elilega hlr ea lygn dagur og varla hafi komi s ntt a ekki hafi veri frost til fjalla. Borgarfiri hafi veri svo mikil nturfrost byrjun mnaarins a mrar voru mannheldar fyrir slaruppkomu. Mealtal hmarkshita Stykkishlmi var aeins 9,7 stig en lgmarksins 1,6 og a voru tvr frostntur. Mealtal morgunhita var ar 6,8 stig, nkvmlega einu stigi lgri en jl 1882og varaldrei hrri en 9,4 stig en lgst 3,5. ttin var yfirgnfandi milli norurs ogausturs. rkoma var34 mm og fll aeins fjrum dgum og tvo dagana rigndi miki, 18 og 10 mm. Ekki var athuga ennan mnu Reykjavk en giska er a hitinn hafi veri mjg um sama bil og jl 1874. Hins vegar voru einhvers konar athuganir Siglufiri ar sem mealhitinn er reiknaur aeins rm 5 stig og t fr v rtt rm sex stig Akureyri ea mjg svipa og jl 1882 og 1812. Hvort sem mia er aeins vi hitann Reykjavk og Stykkishlmi ea Akureyri lka btt vi er etta neitanlega kaldasti ea nst kaldasti jl sem hgt er a finna. Fjallkonan hefur n reianlega krkna arna uppi fjllunum essum allt anna en rmantsku rum!

ri 1812, egar Napoleonsstyrjaldirnar geysuu Evrpu, var hitinn tlaur svipaur fyrir Stykkishlm ea lgri en 1862 eftir athugunum sem gerar voru Akureyri. Hann keppir vi jl 1862 sem kaldasti jl sem einhverjar tlur eru um. s var fyrir norur og austurlandi allt fram gst. Svo segir orvaldur: " var jl harur me kuldum og hrum sem vetri fyrir noran og hi mesta grasleysi og bjargarleysi hvarvetna."

Reykjavk mldist mealhitinn jl 8,4 stig ri 1874, ri sem slendingar fengu stjrnarskr. etta er lgsti mealhiti sem ekkist ar mnuinum eftir a athuganir voru teknar upp aftur bnum ri 1871. Stykkishlmi var 0,9 stigum hlrra en Reykjavk sem er venjulegt. essi mnuur var hvergi me eim allra kldustu nema Reykjavk en reyndar var aeins mlt remur rum stum landinu, Stykkishmi, Teigarhorni og Grmsey. Eftir mealhita eirra er hgt a tla mealhitann 8,65 fyrir allar nu stvarnar og gerir a mnuinn ann 11. og 12. kaldasta jl fr 1866 samt jli 1877. rferi slandi sund r segir a framan af mnuinum hafi veri kuldahret vi og vi nyrra, vestra og eystra me krapaskrum og jafnvel snj niur bygg. Dagana 8.-9. snjai va.

Allir essir jlmnuur sem hr hafa veri taldir, nema 1874, eru kaldari Stykkishlmi en nokkrir arir mnuir og eru essir upptldu mnuir v lklega kldustu jlmnuir landinu sem einhverjar hitatlur finnast um. Og ! Allir mnuirnir fr jn til septemberri 1782, eftir fullkomnum mlingum Bessastum a dma, virast hafa veri kaldari en nokkrir arir essara riggja sumarmnaa hafa sar ori. Hins vegar m efast um trverugleika mlinganna. En kalt hefur sumari rugglega veri og var a n ekki srlega heppilegt fyrir sasta sumari fyrir Skaftrelda! Djknaannlar segja svo: "Hret kom um Jnsmessu og anna strra 7da og 8da Jlii; snjai ofan bygg svo kr og f var hst 2 ntur fyrir noran."Hskuldsstaaannll segir: "Sumari var urrt og kalt, srdeilis lei. (Hret um Jnsmessu og aftur eftir ingmarumessu). Strmikill grasbrestur yfir allt noran lands, nsta misjafnt bjum sveitunum." orvaldur Thoroddsen skrifar: " harlendi var mesti grasbrestur, og ingeyjaringi var gras svo lti sprotti, a bjum Langanesi uru ekki hr tn. Hafsar hindruu kaupskip fr a hafna sig og nokkrir menn gengu fr heimilum snum." Hafs var fyrir noran og austan og reyndar allt til Eyrarbakka.

Vkjum n a hinum kldu jlmnuum fr og me 1866 sem er hi fasta vimiunarar fyrir essa pistla. Fremst vi hvert r er innan sviga mealtal hinna nu stva, oft tla t fr mealhita 7 stva en mealtali 1961-1990 fyrir 9 stvar var 9,73 stig en rlti lgra fyrir 7 stvar.

a er eftirtektarvert a fjrir af sex kldustu mnuunum komu svo a segja r, 1885, 1886, 1887 og 1888 og rin 1882 og 1892 voru ekki langt undan. ellefu rum, 1882-1892, komu fimm af sex kldustu jlmnuum eftir 1873. Nest sunni eru kort er sna mnaarloftrsting vi jr jl 1885-1888. Kortin sna reynar h 1000 hPa flatarins metrum mia vi 1000 sem er 0 en a ru leyti eru au eins og venjuleg rstikort og g hef merkt inn au rstinginn ann veg sem vi erum vnust a lesa hann kortum, sem sagt hPa.

1887 (7,6) Suurnesjaannll segir svo um sumari: "Tarfar mtti heita hi bezta yfir allt suurland, grasvxtur me betra mti og nting gt, svo hey nist hraki." rbk Reykjavkur: "Sumarvertta var hin hagstasta, grasvxtur gtur og nting bezta lagi um alt Suurland." orvaldur Thoroddsen skrifar: "Sumarvertta var yfir hfu g og framrskarandi g Suurlandi og Austurlandi." Hann segir lka a verttan hafi veri "venjulega hl og urr um mestallt land enda ttin sjaldan af norri". etta er sur en svo eina dmi um a a tarfar sem mlingar segja a s me mestu frvikum kalda tt s tali gtt egar menn lsa v huglgt me orum. essi jl er s kaldasti landinu fr 1873 samkvmt mlingum. undan honum fr kaldur jn og eftir honum skaldur gst og lka september. jul_1887.gifSumari heild var eitt af eim allra kldustu. Hins vegar virist hafa veri slrkt og veri hgvirasamt en noraustantt var rkjandi. Heyskapur hefur v gengi vel og a rur lklega rlistum um lsingar manna tarfarinu. Norurljsi Akureyri segir 13. gst a veurfar hafi veri afbragsgott um heyskapartmann, sem er reyndar lka gst, og alls staar hafi taa nst me gri verkun. rkoman jl essum var minni en helmingur af meallaginu 1931-2000. Hn var var aeins 22 mm Reykjavk sem einnig er minna en helmingur meallagsins. Annars staar landinu var lka ltil rkoma. Ekki kom dropi r lofti fyrri helming mnaarins Stykkishlmi, san var nokkur rkoma viku en eftir a var aftur urrt nema einn dag. Grmsey var sama og engin rkoma en rum stvum sem mldu var dltil rkoma anna kasti. En kuldarnir voru miklir. Grmsey mldist mesta frost sem ar hefur nokkurn tma mlst jl, -3,0 stig, . 4. Reykjavk komu fimm dagar r fr . 22. ar sem hitinn komst aldrei tu stig sem mun hreinlega vera einsdmi. Var glaaslskin. Frostdagar Grmsey voru 14, ar af hverjum degi 24.-30. en sdegishiti var svona tv stig ogsnjai oft. Mealtal lgmarkshita mnaarins Grmsey var 0,5 stig. Fyrstu fimm daganna var kafskja ar en 5.-10. var tali heiskrt en seinni hluta mnaarins mtti kalla alskja alla daga. Stykkishlmi var tali heiskrt llum athugunartmum dagana rija til nunda. Sdegishitinn daga var ar alveg okkalegur, 11-14 stig. arna koma lklega blvirin hans orvaldar! Raufarhfn var mlt ennan mnu og ar fr frosti -1,6 stig og hefur ar heldur aldrei ori eins kalt jl. Suvestan tt geri loks sustu dagana fyrir . 20, og fr hitinn 19,5 stig Teigarhorni. Jnas Jnassen segir svo um veurfari ennan mnu safoldarblum:

Fyrri hluta vikunnar var optast hg sunnantt me talsverri rkomu ; h. 3. var hjer tnyringskaldi og bjart veur og hefir san veri heiskirt og gott veur ; dag 5. er hgur landsunnan (Sa) kaldi me miklum hlindum (kl. 2 + 16C. i forslunni). Loptyngdarmlir stendur htt og haggast eigi. (6. jl) - Fyrsta dag vikunnar var hjer austantt, hvass allt til kvelds, a hann lygndi ; daginn eptir h. 7- var hg austantt me mikilli rigningu; stytti upp sari part dags og gjri logn. San hefir veri bjart og fagurt veur, hg trna nema 10. var dimmviri en logn allan daginn. dag 12. hg norangola, bjart veur. (13. jl) - Allan fyrri hluta vikunnar var optast logn og bjart slskin; a kveldi h. 16. gekk hann til suurs og hefir san veri vi tt me dimmviri og n sast me mikilli rkomu. dag 19. hefir allan morgan veri harigning sunnan tsunnan (S S v) og mjg dimmur i lopti. (20. jl) - Fyrstu daga vikunnar var hjer talsver rigning af suri og austri, en fyrir hdegi h. 22. gekk hann til norurs, hvass til d|pa, hgur hjer, bjart og fagurt slskin degi hverjum og enn dag 26. er sama veri, hgur norankaldi og bjartasta veur. (27. jl) - Fyrri part vikunnar var bjart og fagurt veur optast rjett a kalla logn ; sari part dags h. 30. var hjer i af suri og san hefir veri vi suur ea tsuurtt, hgur en dimmur og stundum rignt talsvert me kflum ... (3. gst).

1882 (8,0) etta er alrmdasti og kaldasti jl sem nokkurn tma hefur komi norurlandi san mlingar hfust og ekki btti r skk a smu sgu er a segja um jn og gst. Hafs var fyrir llu norurlandi fram hfudag og fylgdu honum kuldasvkjur og rkoma. Vetrars var ekki leystur af lafsfjararvatni 6. jl og snir a kuldann. Norlingur skrifar . 12.: „Tarfari hefir vor alstaar um land veri mjg kalt, enda hafk af hafis fyrir llu Norur- og Austurlandi; m heita a hvert hreti hafi reki anna, og sast snjai hr ofan sj 6. . m., en menn uru ti blindbyljum."

Hafsinn fr af austfjrum byrjun mnaarins en jafnan var ar votvirasamt og kalt. Lti sst til slar fyrir noran. Grmsey var aldrei tali minna en hlfskja og lang oftast alskja. Mealtal skjahulu athugunartmum var 9,3 af tunduhlutum. Seinustu dagana ltti loks upp fyrir noran a sgn orvaldar Thoroddsen en varla Grmsey samkvmt athugunum. Srlegakalt var vi Hnafla a tiltlu. Mealhitinn Skagastrnd var aeins 3,5 stig, lgri en Grmsey jl s a jafnai talsvert hlrri svinu kringum Skagastrnd en Grmsey. jul_1882.gifMinnsti hiti mnaarins landinu mldist reyndar Skagastrnd, -1,0 og finnst manni a vel sloppi, en ess ber a gta a fyrir noran var oftast mjg skja og litlar hitabreytingar milli dags og ntur. Akureyri var mealhitinn, 6,1 stig, s lgsti sem ar hefur mlst, en Hrsum, langt inni Eyjafjarardal, var mealhitinn 7,2 stig og snir a hva hafssinn hefur haldi hitanum Akureyri meira niri en innar sveitinni. Mesti hiti mnaarins mldist reyndar Hrsum, 20,7 stig. Lklega var a . 26. ea 27. en a voru einu dagarnir mnuinum sem hitinn fyrir noran lktist eitthva v sem venjan er jl. Grmsstum Fjllum var mlt ennan mnu og ar ni mealhitinn 7,4 stigum. Valjfssta Fljtsdal var mealhitinn enn hrri en Hrsum, 9,0 stig og hafa rr jlmnuir 20. ld Hallormssta, skammt fr, veri kaldari (1938, 1967, 1970, reianlega lka 1993 en var htt a mla Hallormssta). suurlandi var skrra tarfar en annars staar, "allg hlindi og sunnanvtur, stku sinnum hlypi noran, var aldrei neitt r v", segir orvaldur Thoroddsen. Vestmannaeyjum var mealhitinn ofan vi meallagi 1961-1990 og enn meira yfir v Eyrarbakka. Andstur milli landshluta um hsumari hva hita varar hafa lklega aldrei veri meiri en essum mjg svo venjulega jlmnui. rkoman var aeins rmlega helmingur af mealrkomu. Hn var mikil Grmsey ar sem snjai reyndar einstaka sinnum. Fyrsti rijungur mnaarins var mjg kaldur landinu og einnig rkomusamur. Eftir a kom vikukafli sem var smilegur suur og vesturlandi en eftir hann kom fimm daga kuldakast. Fr . 21. og til mnaarloka var aftur okkalega hltt syra og vestra en svipaur kuldi fram fyrir noran og austan og var lengst af fyrir utan essa rj smilegu daga kringum . 25.

Mikil mislingastt gekk etta sumar og margir du af hennar vldum.

1892 (8,1) Sagt var a sumari kmi ekki etta ri fyrr en um mijan jl. 1892_7_850_1098502.png Hreppunum hefur aldrei mlst kaldari jl, aeins 7,9 stig Hrepphlum sem er reyndar trlega lg tala. kaft hret kom 7.-9. og snjai ofan sj norurlandi. Og hvarf snjrinn ekki a fullu r byggum viku. Mnuurinn var votvirasamur um allt land og rigndi alls staar meira og minna allan mnuinn urr og urr dagur kmi inn milli. rkoman var 43% yfir meallagi, aeins lti eitt yfir v Stykkishlmi, en 70% yfir v Eyrarbakka. rkoman var 91 mm Teigarhorni og ar af fllu 50,1 mm einum degi, mldir a morgni hins rija. Reykjavk voru miklar rkomur seinni hluta mnaarins. Mjg kalt var fram mijan mnu. arhugunartma kl. 14 var ekki tu stiga hiti Stykkishlmi fyrr en . 13. en Grmsey var hitinn sama tma aeins um 3-4 stig. Kaldast var -1,5 stig Raufarhfn. ttin var oftast noraustlg. Hljast mnuinum var 22,8 stig Mrudal lklega . 20. en ann dag komst hitinn Teigarhorni 21,4 stig.

Jnassen lsti verinu ekki ennan mnu. Og er hans srt sakna!

1970 (8,2) Yfir allt landi er etta kaldasti jl sem nlifandi flk hefur lifa. Akureyri er etta nst kaldasti jl en Grmsstum, ar sem athuganir hfust ri 1907, hefur aldrei mlst eins kaldur jl, 4,7 stig, samt jl 1993. Slttur hfst ekki fyrr en sari hluta mnaarins. Sums staar var jafnvel ekki byrja a sl mnaarlok. G heyskapart var sunnanlands og vestan. Heyfengur var vast hvar ltill vegna kulda og venju mikils kals tnum. Sunnanlands var srlega slrkt enda ttin oftast norlg. Reykjavk er etta nst slrkasti jlmnuurinn en mikill gamunur er essum mnui og slrkasta jl borginni, 1939, sem var remur stigum hlrri. Dagar me tu stunda sl ea meira voru 15. 1970_7_thick_an.pngFr eim 18. til hins 27. var einstk slskinst borginni og dag og dag var alveg okkalega hltt, mest 16,8 stig . 22. rtt fyrir alla slina komst hitinn suurlandi aldrei hrra en 17-18 stig. Noranlands og austan var rkomusamt. Fljtsdalshrai var tvfld til refld mealrkoma. Miki norankast kom . 9. og snjai sums staar norurlandi svo jr var alhvt einn dag Br Jkuldal (6 cm), Grmsstum Fjllum (4 cm) og Mri Brardal (1 cm) en tvo daga Hveravllum, 8 cm . 10. og 11. ingvllum snjai niur undir bygg afararntt ess 10. noran hvassviri, en ekki festi ann snj. rkoman um morgunin mldist 36 mm. Um nttina brann rherrabstaurinn ingvllum og frst ar Bjarni Benediktsson forstisrherra, kona hans og dttursonur. Anna noranhret kom . 17. og snjai safiri og r krknuu nundarfiri. a snir kuldann a nu daga samfellt, . 5.-14., komst hitinn Akureyri aldrei tu stig. San komu rr smilegir dagar en aftur fr. 18.-24. sex daga, fr hitinn ekki tu stig. Fjgur dagshitamet fyrir slarahringsmealhita kulda voru sett en aeins tv fyrir lgmarkshita slarhringsins. Svipa var standi Hallormssta Hrai. Mealtal hrmarkshita var aeins um 8 stig vi sjinn ar sem svalast var en um ea yfir 14 stig allra bestu sveitum suurlandi. Hveravllum voru frostntur nu. Jafnvel lglendi geri stundum frost, t.d. -1,0 stig Kornvllum rtt vi Hvolsvll . 24. og smu ntt -0,6 stig Hjaltabakka vi Blndus en var frosti -3,3 stig Grmsstum Fjllum. Mesti hiti landinu var 22,4 stig Vopnafiri ann 16. eina verulega hlja deginum fyrir noran og austan. Mealhitinn essum kalda mnui sst kortinu hr fyrir nean en frvik ykktar yfir landinu litkortinu. A mealtali er ykktin kringum 5456 m yfir suvesturlandi. v meiri sem yktin er v hlrra er lofti og v meiri ynnka v auvita kaldara.

jul_1970_1098041.gif

1886 (8,2) Norlgar ea noraustlgar ttir voru rkjandi. Oft var bjart yfir vestanlands mnuinum og einnig suurlandi fyrri hluta mnaarins. ann rija og fjra var hl vestlg tt og komst hitinn 26,3 stig Teigarhorni. A ru leyti var nokkru hlrra seinni hluta mnaarins en eim fyrri. Grmsey voru ekki hmarksmlingar en tu stiga hiti ea meiri var aldrei ar mli athugunartmum allan mnuinn. Minnstur hiti mldist 0,1 Raufarhfn. ar var mealhtinn aeins 5,4 stig en Boreyri var hann 6,4 stig. rkoman var kringum meallag vi austurstrndina en annars staar nokku undir meallagi. Fri Akureyri segir 7. gst um veurfari noranlands og austan ennan mnu: ''Noran og noraustantt hefir lengst af rkt, optar rjgningar og kuldi, aeins undantekning ef hlr og regnlaus dagur hefir komi. Austurland hefir veri lkt tarfar, eptir frjettum, sem nlega eru komnar aan. Tn og harvelli ar kali eptir vorharindin eins og hjer noranlands. Breidal og og innri hluta Hjerasins er grasvxtur skstur, svo einstaka menn byrjuu ar sltt 14. viku sumars. Fjrunum og thjerai er grasvxtur tnum og engjum mjg ltill, en tekur yfir egar kemur norur fyrir Vopnafjr, Langanesi og Langanessstrndum m ekki heita meira en grur fyrir skepnur thaga og tnin 13 vikur af sumri lti betri en um frfrur, egar vel rar.'' Jnassen geri verinu skil safold:

Fyrst framan af vikunni var hgur sunnan-tsynningur, en er lei gekk hann til landsuurs me mikilli rkomu, en hg veri. dag 6. er hann genginn til norurs, hgur og dimmur fyrir og um hdegi me rigningarskrum. (7. jl) - Umlina viku hefir optast veri norantt hg; afarantt h. 10. gekk hann til landsuurs (sa.) me mikilli rigningu fram a hdegi h. 10. Daginn eptir var hjer hg austantt me talsverri rkomu og sari part dags gekk hann til vestur-tnorurs me svkju; san hefir veri eindregin norantt, opt hvass til djpanna; dag 13. bjartasta veur noran, hvass til djpanna. ... (14. jl) - Alla vikuna hefur hann veri vi norantt, hgur og optast hi hjartasta veur. Sari part vkunnar hefur heldur hlna veri. Alla vikuna hefur veri rkomulaust. gr 19. miki mistur loptinu um og eptir mijan dag. (21. jl) - Alla vikuna hefur veri mesta hg veri, mtt heita logn hverjum degi; engin hefur veri rkoman, a heita m, nema 22. rigndi liti eitt um tma, og morgun (27.) hefur vi og vi rt regn r lopti. dag er hg tsunnantt, dimmur fyrir hdegi, bjartur sari part dags. (29. jl) - Alla vikuna hefur veri mesta hg veri me talsverri rkomu; einkum rigndi hjer miki eptir hdegi 31. f. m. Sustu dagana hefur veri sunnan tsunnan tt me skrum, opt bjartur milli. ... (4 gst).

Landsbanki slands tk til starfa ann fyrsta.

1979 (8,3) Fremur urrvirasamur mnuur og kaldur. Framan af var oft vestantt me kuldum vestanveru landinu en smilegum hita dag og dag fyrir noran og austan. 1979_7_850.pngHiti ni ekki meallagi Reykjavk fyrr en . 23. Eftir a var nokku hltt og slrkt sunnanlands en kalt ea besta falli smilegt fyrir noran. ar var tiltlulega kaldast mnuinum, meira en 3 stig sums staar undir meallaginu 1931-1960, en suvesturlandi var hitinn kringum hlft anna stig undir v meallagi. heild var mnuurinn alls staar fremur slarltill nema Hveravllum ar sem slrkt var kuldanum og er etta me slrkustu jlmnuum sem ar var mldur. Srstaklega var slarsnautt norausturhorninu, aeins 88 klukkustundir Hskuldarnesi vi Raufarhfn. Slydda var va fyrir noran . 12. og 13. og festi sums staar snj nokkrar klukkustundir, grnai alveg niur a snj stku sta, alautt vri tali a morgni. Mestur hiti kom . 24. Var h yfir Grnlandi en hahryggur um sland og va bjart. Fr hitinn 23 stig Grundartanga og va yfir 20 stig suurlandsundirlendi og reyndar sltt tuttugu Hlmi vi Reykjavk en 18,6 borginni. Um nttina hafi hins vegar mlst mesti kuldi mnaarins, -1,8 stig bjartvirinu Staarhli Aaladal. Vglum Vaglaskgi fr frosti smu ntt -1,1 stig. Korti snir meallegu 850 hPa flatarins.

1888 (8,3) Suurnesjaannll segir: "Tarfar yfir sumari hr hi skilegasta. Grasvxtur gu meallagi og nting hin besta." rferi slandi segir a veri hafi sfelld gviri, slskin og urrkar og mjg urrvirasamt um sumari. Mnuurinn var samt afar kaldur. Srstaklega var hann kaldur tskgum norur og austurlandi og hefur ekki mlst kaldari jl Teigarhorni. a var einnig mjg kalt Grmsey ar sem voru nturfrost nr hverja ntt til hins 10. og einnig fjrar ntur seint mnuinum. Grmsey og Teigarhorn draga mealtali miki niur en etta var ekki mealallra kldustu jlmnaa annars staar. Eigi a sur er erfitt a skilja eftir hitatlum hina gu einkunn sem orvaldur gefur sumrinu, lkt og sumrinu ur. Hinir sumarmnuirnir voru enn kaldari etta sumar en 1887 og var sumari heild v eitt af eim allra kldustu lkt og 1887. essum mnui mldist reyndar minnsti lgmarkshiti jl nokkru sinni Hreppunum, 0,7 stig Hrepphlum en kaldast landinu var -2,8 stig Grmsey . 10. Norantt var fyrstu tu dagana en san yfirleitt austlgar ttir. Hljast var 24,2 stig Npufelli Eyjafjarardal. Slfar virist hafa veri miki og gir urrkar og a var alveg einstaklega hgvirasamt. etta er enda urrasti jlmnuur sem um getur landinu, minna en 10% af mealrkomunni. Bi Vestmannaeyjum og Teigarhorni var minni rkoma en nokkrum rum jl, sar nefnda stanum aeins 0,7 mm sem er minnsta rkoma sem mlst hefur veurst jli og aeins rigndi einn dag. Vestmannaeyjum og Grsmey voru fimm rkomudagar en sex Stykkishlmi. Mnuurinn var sem sagt urr, kaldur og hgvirasamur. Heimskautabragur honum. Jnasson hafi etta a segja um veri safoldarblum:

Alla vikuna hefir veri einmuna fagurt veur daglega optast rjett logn. dag 3. hgur tnoran-kaldi og bjartasta slskin. (4. jl) - Einmuna fagurt veur hefur veri alla essa vikuna, optast alveg logn og bjartasta slskin, aldrei dropi r lopti. dag 10. logn og fegursta veur, sunnangola eptir kl. 4. (11. jl) - Umlina viku hefir veri mesta hg veri rjett logn alla vikuna, optast dimmur og stundum me svkju-rigningu. dag 17. logn og dimmur. (18. jl) - Sama blan hefir haldizt alla vikuna optast veri logn og bjart veur. dag 24. dimmur til hdegis, a hann gekk til norurs me hg, rjett logn og bjartasta slskin. Loptyngdartnlir mjg stugur. (25. jl) - Alla umlina viku hefir veri bjart og fagurt veur degi hverjum, optast vi norur hafi nokkur vindur veri; sustu tvo dagana hefir heldur hvesst til djpa og i gr h. 30. var rhellis-rigning vi og vi eptir hdegi vestan-tnoran. dag 31. noran, hvass tifyrir, bjart og fagurt veur morgun, en vi og vi me krapa um og eptir hdegi. ntt snjai efst Esjuna. (1. gst).

1885 (8,3) Suurnesjaannll segir svo: "Sumari svo kalt, a engir menn muna, a anna eins hafi tt sr sta og fru tn hr sunnan lands ekki a spretta fyrr en eftir Jnsmessu, enda leit svo va t, a ekki mundu vera ljberandi. var slttur byrjaur hr um plss seinast jl, v var veurtta snin votviri, svo rekja fkkst mean slttur st yfir, sem ekki var lengi." Srlega kalt var fyrstu rjr vikurnar. var fyrstu skld vestantt en san jafnvel enn kaldari norlgar ttir. safold . 22 jl lsti svo tinni byrjun mnaarins: „Viku af essum mnui, 11 vikur af sumri, var ekki leyst af tnum sumstaar Austurlandi. ar voru frost og snjar ru hverju allt til ess tma, og eins ingeyjarsslu og var nyrra. Fjenaur allur hafur heimahgum, og vi rran kost. Vestfjrum einnig dma-rferi: tn klu af frosti jafnum og af eim leysti; mlnyta hlfu minni en mealri. Varla hgt a komast yfir fjallvegi ru vsi en skaflajrna." etta er einn af allra kldustu jlmnuum suur-og suvesturlandi fr 1866, nst kaldastur Reykjavk, Hreppunum, Vestmannaeyjum og Eyrarbakka. Mnuurinn er s rkomusamasti sem hr er fjalla um, 81% yfir meallaginu 1931-2000. Reykjavk er etta rkomusamasti jl sem ar hefur mlst, 127 mm og fll aeins 14 dgum. Stykkishlmi var rkoman meira en helmingi meiri en nverandi mealtal. Smu sgu er a segja um Grmsey (67 mm), Teigarhorni og Eyrarbakka (170 mm) en rkoman var hins vegar nrri meallaginu Vestmannaeyjum. Ekki fr a rigna a ri fyrr en eftir ann 20. egar dr til sulgra tta en eftir a voru miklar rkomur um allt land. En etta var lka hljasti kafli mnaarins i rysjttur vri. Mestur hiti var 20,1 stig Teigarhorni . 20. Lgstur hiti var 1,2 Raufarhfn. orvaldur Thoroddsen skrifar: „ lok jlmnaar kom loksins alls staar hagst sumart ... ." Tn spruttu reyndar svo illa essum mnui segir hann lka a varla fkkst af eim helmingur mia vi a sem vant var. Fri Akureyri skrifai 27. jl: ,,Vegna stugra noranstorma me kulda, er grasi svo lti enn, a slttur er va byrjaur, er n sustu dagana hlrra veur, svo heldur er tlit til a tn spretti nokku, engjar eru vast enn ltt sprottnar og skemmast sumstaar af vatnavxtum''. Og 10. gst er blainu brf fr Patreksfiri 27. jl ar sem segir a nsturfrost hafi veri jli, snjr fjllum og inn snjr enn giljum tnum. En annig tlistai Jnassen Reykjavkurveri safold:

essa vikuna hefir veri stugt, hlaupi r einni tt ara, og m segja, a venjulegur kuldi sje loptinu; 1. gjri hjer alhvtt skmmu fyrir mintti af hagljelum og sama tti sjer sta a morgni daginn eptir; var Esjan alhvt niur til mis rjett sem um hvetur; njti eigi slarinnar er hitamlir ara kominn niur 5-6 stig a daginn. dag 7. hgur landsunnan (sa) dimmur og vta lopti ; mikil rkoma san gr. (8. jl) - Einlgt er sami kalsi verinu og v almennt grrarleysi. Fyrri part vikunnar var hann um tima vi norantt, optast hgur, sari partinn vi austantt me nokkurri rkomu. dag, 14., hgur austan, dimmur, en rkomulaus hjer fram yfir hdegi, en san suddarigning fram yfir nn. (15. jl) - Sfelld norantt var hjer alla vikuna anga til dag, 21. a hann er genginn til landssuurs (Sa). Sami kalsi hefir v veri allt til essa verinu. dag, 21., er hgur landsynningur (Sa). og ltur t fyrir rkomu; loptyngdarmlir stendur htt og hefir ekki haggast san fyrra kvld. (22. jl) - egar hann sast fyrri vikunni gekk r noranttinni til landsuurs (Sa), leit hann strax rkomulega t og hefur og san mtt heita, a rignt hafi dag og ntt n aflts og sustu dagana tvo hemju-rigning og ekkert tlit enn dag (28.) til breytingar; essu dimmviri hefur loptyngdamlir stai htt og varla hreyft sig 3 sustu dagana. (29. jl) - Allan fyrri part vikunnar hjelzt vi rining s, sem var alla fyrri viku... (5. gst).

1915 (8,6) essi jl var s nst kaldasti sem mlst hefur Akureyri. Grmsstum var etta fjri kaldasti jl fr 1907. Kaldara var ar 1918, 1970 og 1993. Smilega hltt var fyrstu tu dagana og mesti hiti mnaarins mldist Vestmannaeyjum, 20,6 stig . 4. en Grmsstum komst hitinn tuttugu stig. . 9. 1915_7_13_1000_1098515.gifEn hinn 11. skal hrku norantt me miklum kuldum. Akureyri mldist mesta frost sem ar hefur mlst jl, 1,0 stig . 12. og Mruvllum Hrgrdal mldist frosti -2,0 smu nttina en mesta frost mnaarins mldist reyndar . 1. Grmsstum, -3,0 stig. Korti snir egar noranttinn var a skella me lofti noran af heimskauti nnast. Snir korti loftvgi vi jr en hloftah var yfir Grnlandi en austan vi hana streymdi mjg norrnt loft en suaustan vi land var lg hloftunum. Ekki linnti norankuldunum fyrr en sustu dagana en mildaist talsvert og var vindur orinn hgur. Va snjai nyrra kringum . 10. suur og suvestulandi var stundum nokku hltt essari norantt sem ar var yfirleitt bjrt. Stranpi og Vestmannaeyjum var mealhiti mnaarins yfir mealaginu 1961-1990. Hitamunur milli landshluta var venjulega mikill. Hafs var talsverur Eyjafiri og var fyrir noran allan mnuinn og hefur ekki sst valdi kuldunum ar. Slarstundir Vfilstum vi Reykjavk voru 243 klukkustundir sem er langt yfir nverandi meallagi fyrir Reykjavik og rkoman Vfilsstum var aeins 12 mm og fll remur dgum, ar af var helmingur hennar mldur a morgni hins 1. Stykkishlmi var rkoman einungis 5,8 mm og 28 mm Vestmannaeyjum. Fyrir noran rigndi meira. Mruvllum Hrgrdal mldist rkoman 8,6 mm sem er samt minna lagi og smu sgu er a segja um Teigarhorn.

ann sjunda var kvenrttindadagurinn haldinn htlegur Austurvelli.

1993 (8,6) etta er vst hvorki meira n minna talinn mesti noranttamnuur allra jlmnaa, eftir v sem bloggbrir Trausti Jnsson segir sinni su! Fyrir noran var lka rkomusamt og alveg einstaklega kalt, allt a fjrum stigum undir mealhitanum 1931-1960 inn til landsins norausturlandi. Aldrei hefur ori kaldara Grmsstum fr 1907 (samt 1970) og ekki heldur Mrudal (4,6) og thrai (6,5) fr 1898. Miki noranveur geri 27.-28. og komst vindh 12 vindstig ey safjarardjpi. a er mesta fura a aldrei festi snj bygg snja hafi fjll noranlands afarantt hins 10. 1993_7_850.png Ekki kom heldur frost bygg. Minnsti hiti mldist 0,1 stig Mrudal. suurlandi var hitinn aeins kringum eitt stig undir meallagi og slskinsstundir vel yfir meallagi Reykjavk. Enginn jl eftir a 19. ld sleppti hefur boi upp jafn lgan hmarkshita llu landinu og essi (samt jl 1961), 20,6 stig Norurhjleigu, . 19. rtt fyrir a munai litlu a hitinn fri tuttugu stig Reykjavk ar sem mldust 19,7 stig . 26. en ann dag var hiti um og yfir 20 stigum suurlandsundirlendi. Tuttugu stiga hiti er sjaldgfur hfiustanum. Hrauni Skaga og Sauanesvita komst hiti hins vegar aldrei tu stig! Hrauni var hmarki 9,6 stig en lgmarki 3,5. Munurinn milli mesta og minnsta hita var v ekki nema 6,1 stig. Mnuurinn var lka trlega ungbinn fyrir noran og austan. Vopnafiri voru allir dagar taldir alskjair sem er eiginlega srrealskt! Slskinsstundir Akureyri voru 58 og hafa aldrei veri frri jl en 26 vi Raufarhfn og 40 vi Mvatn. Er etta minnsta slskin sem mlt hefur veri jl slenskum veurstvum. rkoman var mikil norausturlandi, mjg nrri meallagi Akureyri, en sraltil llu sunnan og vestanveru landinu en aftur mti mikil Vestfjrum. rkomudagar voru aeins 4-9 sunnnan og vestanlands en allt upp 30 Raufarhfn og um ea yfir 25 annars staar norausturlandi. Korti snir standi 850 hpa fletinum kringum 1400 m h.

Debutplata Bjarkar Gumundsdttur, sem kom t jn etta r, rauk byrjun mnaarins upp rija sti vinsldalistans Bretlandi.

1983 (8,8) etta er 14. kaldasti jl llum nu stvunum en er hr geti vegna ess a hann er s kaldasti sem mlst hefur Reykjavk, Vestmannaeyjum og Eyrarbakka eftir 1874. ͠ Reykjavik var mealhitinn 8,5 stig, 8,0 Strhfa og 9,0 Eyrarbaka. a var lka rkomusamt syra og vestra. rkomudagar voru 24 Reykjavk og voru hvergi fleiri landinu nema Hjararfelli Snfellsnesi og Brjnslk Barastrnd ar sem eir voru 25. a var einnig mjg slarlti borginni ar sem etta er sjundi slarminnsti jl. Hmarkshitinn Reykjavk er s lgsti nokkrumjl, 13,8 stig. Og mealtal hmarkshita var aeins 10,4 stig ef sneitt er hj tvfldum hmrkum og hefur aldrei veri lgra jl borginni. Reykjanesvita fr hitinn aldrei hrra en 11,5 stig. Hlmi, rtt vi Rauhla hj Reykjavk, mldist frosti -1,7 stig . 18. Kuldarnir voru mestir a tillu suvesturlandi og upp Borgarfjr og vestanvert Snfellsnes. Fyrir noran var hiti aeins lti eitt undir meallaginu 1931-1960, hva 1961-1990, og reyndar fyrir ofan a Vopnafiri. Hrai var slrkt og sl var yfir meallagi Akureyri. Nokkrir verulega gir dagar komu fyrir noran og austan. 1983_7_500.png Vopnafiri komst hitinn 24,7 stig . 20. og Hallormssta fr hann fimm sinnum yfir tuttugu stig. Kaldast var -2,5 stig Staarhli Aaldal . 19. og -2,1 Br Jkuldal smu ntt. etta voru kldustu dagar mnaarins og var mealhitinn talinn 6-61/2 stig undir meallagi landinu heild. var auvita norantt og var jr alhvt Hveravllum ba dagana (1 cm) og . 18. Grmsstun en snjdpt var ar ekki mld. ann 22. mldist svo mesti kuldi sem mlst hefur jrunni, -89,2 stig stinni Vostok (sem ir austur) Suurskautslandi en sagt skal lti hvort hann tengist kuldanum suurlandi! En ennan dag var flki elilega ng boi og efndi harskeyttur hpur slarsinna t til mtmlastu vi Veurstofuna og krafist gs veurs um allt land! rkoma var ltil norusturlandi og austurlandi essum mnui en annars staar meira lagi og mjg mikil sunnanlands og norvesturlandi. Vestmannaeyjum hefur aldrei mlst eins mikil rkoma jli. Vindar voru oft af vestlgum toga og korti snir h 500 hPa flatarins kringum 5 km h.

Bush eldri, sem var varaforseti Bandarkjanna, kom til slands . 5. en Ray Charles skemmti Broadway Reykjavk . 7.

fylgiskjalinu sjst veurtlurnar fyrir allr stvarnar.

Brandstaaannll; Suurnesjannll; Hskuldsstaaanll.

Skringar.

1885_7_1000.png1886_7_1000.png

1887_7_1000.png1888_7_1000.png


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

 

Sigurður Þór Guðjónsson
Sigurður Þór Guðjónsson

Sigurður Þór Guðjónsson


Hér er skrifað sjálfum mér til dálítillar skemmtunar. Þetta er líka síða áhugamanns um veðurfar. Veðurefnið er í flokkunum Íslensk veðurmet og Veðurfar, að ógleymdum annála-bálkinum. Vek sérstaka athygli á EFNISYFIRLITI UM VEÐUR í flokkunum hér fyrir neðan, MÁNAÐARVÖTKUN VEÐURSVEÐUR UM ALLAN HEIM

 

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband